UgensErhverv.dk

3XN tegner Swedbanks nye hovedsæde

Det nye hovedsæde bliver et af Sveriges mest moderne og innovative kontorbyggerier

22-02-2011

Ikke mindre end 2.500 medarbejdere flytter ved årsskiftet 2013/14 ind i den ambitiøse bygning, der skal ligge i Sundbyberg Stad ved Stockholm. Hovedsædet er tegnet af den danske tegnestue 3XN, der har taget afsæt i Swedbanks kerneværdier: åbenhed, enkelhed, omtanke og holdbarhed.
3XNs grundlægger Kim Herforth Nielsen forklarer:

- Huset er tænkt og tegnet indefra og ud. Vi har meget bogstaveligt taget udgangspunkt i Swedbanks kerneværdier og omsat dem til et moderne og markant hovedsæde. Det har i høj grad været deres ønske at skabe et åbent socialt miljø, og det er jo netop også en af vores kongstanker. Derfor har det været en utrolig spændende proces, og vi glæder os meget til at komme i gang med opgaven.
Bygningen bliver et fyrtårn inden for svensk kontorbyggeri med sit innovative og transparente udtryk og en utraditionel trippel-v struktur. Det store volumen er brudt op i en menneskelig skala, så det både indvendigt og udvendigt virker imødekommende og overskueligt.

Det nye hovedsæde placeres ved Sundbyberg Station, ca. 5 km uden for Stockholm City. Sundbyberg er et dynamisk trafikknudepunkt i stor udvikling og med flere andre nye store hovedsæder. Og 3XN arbejder også pt. på en række andre projekter i og omkring Stockholm:

- Der er i øjeblikket en rigtig god energi omkring byggesektoren i Sverige, og vi kan mærke, at der er en stor interesse for netop dansk arkitektur. Vi er i fuld gang med et højhus i Vällingby og har flere andre spændende projekter på vej, slutter 3XNs Kim Herforth Nielsen.
Byggeriet af Swedbanks nye hovedsæde forventes færdigt i slutningen af 2013.

tøtte

Brochurer

Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

Billige nøglebokse med kodehjul er stadig udbredte på byggepladser og hos virksomheder. Men den billige løsning kan koste dyrt, for forsikringsselskaberne har strammet kravene

Cyberangreb har lammet store dele af Femernprojektet

Cyberangreb har lammet store dele af Femernprojektet

Først i fredags kunne Sund & Bælt meddele, at arbejdet på byggepladsen gradvist blev genoptaget

Landinspektører hjælper østjysk kommune med at nedbringe sagspuklen

Landinspektører hjælper østjysk kommune med at nedbringe sagspuklen

Lange ventetider i landzonesager kan forsinke byggeprojekter og presse kommunernes sagsbehandling. I Hedensted Kommune har en ny tilgang været med til at forkorte ventetiden og skabe mere luft i sagsbunken

Erfaren direktør stopper i Aalborg Portland

Erfaren direktør stopper i Aalborg Portland

En af Aalborg Portlands mere erfarne profiler har valgt at søge nye udfordringer. Efter 13 år i virksomheden skifter tidligere direktør Michael Lundgaard Thomsen til stillingen som direktør for Nordjyllandsfonden