UgensErhverv.dk

Nyt partnerskab skal styrke innovationen

Økonomi- og erhvervsministeriet lancerer et nyt partnerskab om innovation og forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder

10-02-2011

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen lancerer i dag et nyt partnerskab om innovation og forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder.

- Jeg ser frem til, at vi med det nye partnerskab kommer ud til mange af de mindre virksomheder, som ikke er innovative i dag, og får startet en dialog om forretningsudvikling. Vi ved, 70 pct. af de mindre virksomheder ikke er innovative, og mange går glip af støttemuligheder, fordi de ikke kender dem. Derfor har vi aftalt med revisorerne og erhvervsorganisationerne, at vi med en fælles indsats skal sætte innovation og forretningsudvikling på dagsordenen. Vi har behov for flere innovative virksomheder, for at Danmark kommer tilbage på vækstsporet, siger ministeren.

Partnerskabet er indgået mellem regeringen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Revisorforening, DI-organisation for erhvervslivet, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Dansk Byggeri.

Parterne i partnerskabet har forskellige opgaver:

Revisorerne, der ofte i forvejen er ude hos virksomheder i forbindelse med f.eks. revision af regnskab m.v., bliver døråbner for projektet. De tager den indledende dialog om forretningsudvikling og støttemuligheder med virksomhederne.

Regeringen stiller et nyt innovationsværktøj til rådighed, som alle rådgivere kan bruge til at tage en indledende dialog om innovation og de støtte- og udviklingsmuligheder, der er til rådighed for virksomhederne.

Erhvervsorganisationerne sætter fokus på at øge små og mellemstore virksomhedernes opmærksomhed på behovet for forretningsudvikling gennem informationskampagner og medlemsmøder.

Partnerskabet løber i 2011-2012 og erfaringerne herfra vil indgå i regeringens fremadrettede arbejde med at skabe bedre vilkår for udvikling og fornyelse i virksomhederne.

- mir

Brochurer

Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

Billige nøglebokse med kodehjul er stadig udbredte på byggepladser og hos virksomheder. Men den billige løsning kan koste dyrt, for forsikringsselskaberne har strammet kravene

Der skal bygges flere ejerboliger i de store byer

Der skal bygges flere ejerboliger i de store byer

Ifølge boligminister Jacob Mark (SF) vil regeringen skabe muligheder for, at flere danskere kan flytte ind i ejerboliger

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger