UgensErhverv.dk
Cramo udvider i JyllandCramos skur- og pavilloncenter i Fredericia supple

Cramo udvider i Jylland

Ny afdeling i Aarhus City og åbning af materieludlejning i Fredericia

03-02-2011

Træder man kun i andres fodspor, er man altid bagud. Derfor går Cramo mod strømmen og udvider afdelingsnettet i Jylland med en såkaldt cityafdeling i Aarhus ikke langt fra havnen og en udlejningsafdeling for materiel i Fredericia, hvor der hidtil har været et center for skure og pavilloner vest for Storebælt.

- Begge steder handler det om nærhed. Vi skal være tæt på kunderne og let tilgængelige på alle måder. I Aarhus er det en såkaldt cityafdeling efter samme koncept, som vi tidligere har åbnet i København. I en cityafdeling har vi primært håndværktøj og andet mindre materiel, mens det øvrige udlejningsmateriel leveres direkte ud til kunden fra centre eller andre afdelinger, fortæller regionschef Palle Loft, Cramo Vest.

- I den nye afdeling på Sumatravej i Aarhus indretter vi samtidig center for kerneboreudstyr til hele Jylland. Der betyder, at kerneboreudstyr samles og ekspederes fra denne afdeling, uanset hvor kunderne skal anvende det. Dermed sikrer vi, at kunderne altid får det rette udstyr, og vi vil samtidig have et personale, der kan rådgive kunderne detaljeret om kerneboreudstyr og svare på specifikke spørgsmål, siger Palle Loft.

”fortsætter…”



Den nye udlejningsafdeling i Fredericia åbnes på Glarmestervej, hvor der i forvejen er center for skure og pavilloner. Det giver nærhed og let tilgængelighed for kunderne i trekantsområdet, og netop i det område, er der store bygge- og anlægsaktivitet.

- Der er naturligt at åbne en udlejningsafdeling, når vi i forvejen har faciliteter til center for skure og pavilloner, og samtidig har en af vore store kunder fået en del opgaver i området, så vi allerede fra åbningen som udlejningsafdeling har aktivitet på stedet, fortæller Palle Loft.

Udlejningsafdelingen i Fredericia er åbnet, mens cityafdelingen i Århus åbner den 1. marts.

tøtte

Brochurer

Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

Billige nøglebokse med kodehjul er stadig udbredte på byggepladser og hos virksomheder. Men den billige løsning kan koste dyrt, for forsikringsselskaberne har strammet kravene

Der skal bygges flere ejerboliger i de store byer

Der skal bygges flere ejerboliger i de store byer

Ifølge boligminister Jacob Mark (SF) vil regeringen skabe muligheder for, at flere danskere kan flytte ind i ejerboliger

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger