Ny teknik gør det lettere at overvåge bygningens konstruktioner, så man løbende kan sikre sig, at der ikke sker fugtophobning
28-01-2011
Råd og svamp som følge af fugt er den største kilde til nedbrudte konstruktioner og dårligt indeklima. Årsagen til fugten kan være konstruktionsfejl, slid og skader, eller at brugerne har forsømt at lufte tilstrækkeligt ud. Eller en kombination.
Hidtil har det været svært at følge med i, hvor der er opløb til fugtskader i en bygning. Men en ny teknik gør det lettere at overvåge bygningens konstruktioner, så man løbende kan sikre sig, at der ikke sker fugtophobning.
De ”små banditter”, der sladrer om, at f.eks. gulvet i brusenichen er utæt, er trådløse sensorer, der er bygget ind i gulv og vægge, hvor der er størst sandsynlighed for utætheder. Sensorerne er batteridrevne og udstyret med en lille sender, der kan aflæses på en computer, så det er muligt hele tiden at være opdateret om fugtniveauet i konstruktionen.
”fortsætter…”
Teknologien er stadig på udviklingsstadiet, men Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet har haft mulighed for at afprøve det udviklede sensorsystem i bl.a. to lejligheder, der skulle renoveres.
- Afprøvningen viste, at det er let at montere sensorerne i konstruktionerne, og det kan gøres med værktøj og i materialer, der normalt findes på en byggeplads, siger seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra SBi, der har stået for afprøvningen.
Han understreger, at det er vigtigt at få planlagt tidspunktet for at indbygge sensorerne, fordi de skal indbygges før, der lægges våd-rumsmembran og fliser, ligesom sensorer i et pladsstøbt gulv skal være på plads i tide.
Den trådløse sensorteknologi er lige så velegnet i byggeprocessen som i driften. F.eks. er fugtindholdet i betondækket en vigtig, styrende parameter for, hvornår der kan lægges gulv eller påføres en overfladebehandling, eller hvornår det er forsvarligt at begynde at sætte vægbeklædning op. Forkert tidspunkt kan have betydelige konsekvenser i form af at skulle rette skaderne op med deraf følgende meromkostninger.
Hele afprøvningen er beskrevet i rapporten: ’Sensorer i bygninger. Fugt i boliger og byggeri’.
tøtte
Hent rapporten her…
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Fra Typehus til Drømme Villa
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning og Miljøsanering
Billige nøglebokse med kodehjul er stadig udbredte på byggepladser og hos virksomheder. Men den billige løsning kan koste dyrt, for forsikringsselskaberne har strammet kravene
Ifølge boligminister Jacob Mark (SF) vil regeringen skabe muligheder for, at flere danskere kan flytte ind i ejerboliger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger