UgensErhverv.dk

Partnerskab for energioptimering

Klimapartnerskab mellem Realdania og DONG Energy skal vise vejen for energioptimering af byggeri og byudvikling

26-01-2011

En stabil energiforsyning uden CO2. Det er den fælles fremtidsvision for Realdania og DONG Energy, som vil skabe klimarigtige resultater i et nyt forpligtende samarbejde. Nytænkning er nøgleordet, når parterne fremover skal udvikle løsninger til inspiration for andre, der arbejder med byggeri og byudvikling.

- Man kan i dag ikke tænke livskvalitet og velfærd uden også at tænke bæredygtighed. Derfor er det en naturlig del af Realdanias indsats at tage et medansvar for at finde de gode løsninger for energiforbrug og energiforsyning i byggede miljøer. Det gælder naturligvis i driften af eksisterende bygninger, men nytænkningen skal for alvor ind i billedet i de situationer, hvor hele byområder skal planlægges og udvikles. Her tror vi på, at en ambitiøs indsats, som den klimapartnerskabet lægger op til, vil blive til gavn for mennesker og miljø, siger adm. direktør Flemming Borreskov, Realdania.

Klimapartnerskabet betyder, at DONG Energy skal rådgive Realdania-koncernen, både i forhold til energiforbrug i egne bygninger og til aktiviteter, som Realdania er engageret i. Den fælles klimaindsats skal bygge på klare, troværdige og målbare indsatser, der løbende fornys og revurderes med det formål at gøre en forskel for klimaet og samtidig være model for andre virksomheder og institutioner.

”fortsætter…”




- Realdania er kendt for at gå foran, når det handler om kvalitet i byggeri og byudvikling. Det er områder, hvor der virkelig er noget at hente på klimaområdet, og derfor glæder vi os over at kunne indgå et klimapartnerskab sammen, siger DONG Energys adm. direktør Anders Eldrup.

Det bliver Realdanias datterselskaber, som i høj grad skal stå for at føre klimapartnerskabets intentioner ud i livet:

Realdania Byg, som udvikler og bevarer fredede og bevaringsværdige bygninger og deltager i nybyggeri med fokus på udvikling og nyskabelse, forventer således at indgå en delaftale om, hvordan man bedst energioptimerer bygninger, fx i forbindelse med restaureringsprojekter.

Realdanias By, der arbejder for at fremme kvalitet i byudvikling, er bl.a. stærkt engageret i det store byudviklingsprojekt FredericiaC, og her er der allerede indgået en delaftale om energirådgivning vedr. klima, energi og bæredygtighed. Aktuelt skal DONG Energy bl.a. rådgive i bedømmelsen af de energiløsninger, som fire konkurrerende hold for tiden arbejder på i konkurrencen om en udviklingsplan for den nye bydel ved Fredericia Havn.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Kriminelle har 8-sporet motorvej til at udnytte offentlige udbud i EU

Kriminelle har 8-sporet motorvej til at udnytte offentlige udbud i EU

3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund efterlyser en stærkere indsats for at bekæmpe kriminalitet på det danske arbejdsmarked

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen

Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

Nye tal fra Håndværkerindekset viser 18.976 bygge- og renoveringsopgaver i tredje kvartal. Det er 24 procent flere end året før – og det højeste antal i et tredje kvartal siden 2022. Fremgangen ses i næsten alle håndværksbrancher