I resten af landet har udbuddet været let faldende gennem de seneste 3 år
25-01-2011
De seneste år har der overordnet set været en let faldende tendens i udbuddet af boliger, men ser man lidt nøjere på tallene viser det sig, at udbuddet har været kraftigt stigende i det såkaldte Udkantsdanmark, mens det i resten af landet er faldet. Således er der i dag 28 pct. flere ejendomme til salg i Udkantsdanmark i forhold til 2008, mens der er 8 pct. færre boliger til salg i resten af landet over samme periode.
I absolutte tal var der i foråret 2008 ca. 51.000 villaer, ejerlejligheder og fritidshuse til salg i Danmark uden for udkantskommunerne. Det tal er nu faldet til ca. 47.000. I samme periode er antallet af de tilsvarende ejendomstyper til salg i de 16 udkantskommuner steget fra 7.300 til 9.300 i dag.
- Tallene er en klar indikation af, at den lille optur på boligmarkedet er kommet de store kommuner til gavn, mens finanskrisen stadig gnaver hårdest i udkantskommunerne, siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann.
– Samtidig er tallene et udtryk for de problemer man generelt slås med i de mindste kommuner, og her tænker jeg på stigende ledighed, faldende befolkningstal osv.
En del af forklaringen er desuden, at det er sælgerne i de store byer, der har været hurtigst til at tilpasse boligpriserne til den ændrede situation.
"fortsætter..."
- Det kan virke som et paradoks, at boligsælgeren i udkantskommunerne er de mindst tilbøjelige til at regulere priserne ned i forhold til markedssituationen, siger Jan Nordmann. – I forhold til da priserne toppede, er priserne på villaer i de 16 udkantskommuner kun faldet 3 pct. I resten af landet er priserne som helhed sat 13 pct. ned siden toppen og i de største byer omkring 25 pct.
Jan Nordmann gør opmærksom på, at når priserne sættes mere ned i de store byer end i udkantsområderne, får flere mulighed for at bosætte sig i byen: - Og det betyder igen, at folk flytter fra land til by, dvs. der kommer mere til salg i udkantskommunerne.
Der er dog også lidt lysere udsigter på vej til boligsælgerne i Udkantsdanmark:
- Under forudsætning af at rente og ledighed ikke stiger for meget, tror vi på et bedre salg i 2011, især i de større byer i udkantskommunerne. På boligmarkedet ser vi næsten altid at ændringer i markedet først rammer de største byer for derefter at sprede sig til resten af landet. Den lille optur efter finanskrisen burde i 2011 også nå de mellemstore provinsbyer, siger Jan Nordmann.
Udkantsdanmark er i henhold til Landdistriktsredegørelsen defineret til at bestå af følgende kommuner:
Læsø
Thisted
Morsø
Skive
Vesthimmerland
Struer
Lemvig
Ringkjøbing-Skjern
Norddjurs
Samsø
Varde
Tønder
Langeland
Ærø
Lolland
Bornholm
tøtte
Nedbrydning og Miljøsanering
Vinduer, døre, trapper og kviste
Lad os gøre det sammen
Fra Typehus til Drømme Villa
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Læs september 2026 udgaven her
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund efterlyser en stærkere indsats for at bekæmpe kriminalitet på det danske arbejdsmarked
- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
Nye tal fra Håndværkerindekset viser 18.976 bygge- og renoveringsopgaver i tredje kvartal. Det er 24 procent flere end året før – og det højeste antal i et tredje kvartal siden 2022. Fremgangen ses i næsten alle håndværksbrancher