The Missing Link - Teglværksbroen - indvies en måned før planlagt
17-01-2011
Broen over Teglværksløbet i København er nu færdig til indvielse den 22. januar 2011. Det 1. spadestik blev taget blev taget den 20. januar 2010 og når broen indvies nu, så er det en måned før den planlagte tid. Derudover er broen udført til budgettet!
Det er ISC Rådgivende Ingeniører A/S, der har projekteret broen med arkitektfirmaet Hvidt & Mølgaard (nu Hvidt Arkitekter) som konsulenter. Broen blev vundet i en projektkonkurrence, udskrevet i 2009 af Københavns Kommune Teknik & Miljøforvaltningen og Center for anlæg og Udbud.
CG Jensen har stået for byggearbejderne som hovedentreprenør og har gennemført disse arbejder indenfor tidsplanen.
Overordnet er broen usædvanlig i udformning med det bevægelige klapfag, idet de hydrauliske cylindere der trækker klapfaget op i lodret tilstand, for gennemsejling af skibe, samtidigt indgår som stænger i den bærende konstruktion, en detalje der er ikke set før på vore breddegrader.
Broen har længe været The Missing Link for beboere i de store beboelsesområder på Teglholmen og Sluseholmen. Broforbindelsen bliver et centralt led i infrastukturen for både fodgængere, cykel- og biltrafik og viderefører den brede boulevard, der går fra Fisketorvet gennem Teglholmen og videre ud over Sluseholmen og Sjællandsbroen.
”fortsætter…”
Den sejlende trafik til inderhavnen tilgodeses ved det nævnte klapfag i den centrale del af broen med en spændvidde på 19,6 m. I lukket tilstand er den frie gennemsejlingshøjde i klapfaget 3 m. Den samlede brolængde er ca. 97 m. I hver side omkring klapfagene er der 2 sidefag på hver en længde på 19,1 m, udført i forspændt beton. Med klapfagsspændet på 19,6 m opnås der en fri gennemsejlingsbredde på 15 m. Broens effektive bredde er 16,5 m mellem rækværk og autoværn, omfattende 2 vejbaner på 3,5 m bredde og 2 cykelstier amt 2 fortove på hver 2,25 m bredde placeret langs broens kanter.
Som nævnt har den visuelle del af broen en utraditionel udformning af klapfaget, hvor 2 markante trekantformede strukturerer rejser sig op i en højde 6 m over brobanen. De forbindes med nakkestag til sidefagene i den ene side. Disse stag er udformede som hydrauliske cylindere der kan trække klappen op i lodret position. Det oplukkelige fag vil give en tydelig markering af og en understregning af muligheden for gennemsejling.
Klapfaget vil med sine to triangler stå som en markant figur og vartegn for bydelen over vandet og vil kunne ses fra lang afstand. Den geometriske lighed med et skibs sejl vil gøre broen til en naturlig figur i de maritime miljø og vil samle områdets mange forskellige typer af trafik. Klapfagkonstruktionen er udført i stål og fremstillet i Polen og derefter transporteret på skib til København og løftet på plads med kran.
Manøvretårnet er placeret i vandet ud for sidefagene i Sluseholmsiden og er udformet diskret i forhold til broens helhed. Hele den maskinelle installation med hydraulik-og elanlæg mv. er placeret i manøvretårnet tæt ved ankerstaget således, at ledningsføringen er blevet så kort som mulig. Tårnet står som helhed som en enkelt og stilfuld figur ved siden af broens skulpturelle triangulære form.
Den samlede kontraktsum for broanlægget er ca. kr. 50 mill.
tøtte
Læs september 2026 udgaven her
Nedbrydning og Miljøsanering
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tysk kvalitets siden 1860!
Fra Typehus til Drømme Villa
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tagdækkernes faldsikringssystem
Lad os gøre det sammen
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund efterlyser en stærkere indsats for at bekæmpe kriminalitet på det danske arbejdsmarked
- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
Nye tal fra Håndværkerindekset viser 18.976 bygge- og renoveringsopgaver i tredje kvartal. Det er 24 procent flere end året før – og det højeste antal i et tredje kvartal siden 2022. Fremgangen ses i næsten alle håndværksbrancher