UgensErhverv.dk
Lydløse produkter til det svenske marked

Lydløse produkter til det svenske marked

DAFA A/S deltager for første gang på Sydbygg med produktudvidelser inden for tætning, dæmpning og beskyttelse

22-02-2005

Siden 1939 har DAFA A/S leveret kvalitetsprodukter inden for byggeri og industri primært til det danske marked, men med de nylige produktudvidelser inden for tætning, dæmpning og beskyttelse mener salgschef Peter Kleis, at tiden er kommet til det svenske marked.

Det lydløse, ergonomisk korrekte undergulv
En banebrydende nyhed fra DAFA er undergulvsystemet Gulumbus, som afhjælper traditionelle følgeskader som knirken, ujævnheder og synken. Systemet er sammensat af en yderst formstabil strø samt et justerbart beslag monteret på stødabsorberende og støjreducerende trædepuder. Fordelen ved Gulumbus er samtidig, at montøren er sikret en ergonomisk korrekt arbejdsstilling, fordi monteringen foregår stående, hvorved risikoen for ryg- og knæskader reduceres væsentligt set i forhold til traditionel opklodsning.

Lyd- og vibrationsdæmpning
Som endnu en nyhed på det svenske marked præsenterer DAFA skumproduktet Diepolast, som er velegnet til støj- og vibrationsdæmpning i træ- og betonkonstruktioner. I Danmark bruges Diepolast blandt andet til støjdæmpning af bygningskonstruktioner i etageadskillelser eller til istøbning i betonkonstruktioner.

Fugebånd – montering uden stress
På Sydbygg i Malmö den 12.-14. april præsenterer DAFA også sortimentet af fugebånd, som spænder fra traditionelle fugebånd til det nye fugebånd illmod A, som er specielt velegnet til træ-/aluelementer, fordi det kan monteres på forhånd, også allerede fra fabrikken. Det betyder samtidig, at montøren er mindre bundet til arbejdet, fordi ekspanderingen først starter ved afrivning af en foliestribe på fugebåndet.

Foruden disse tre produkter præsenterer DAFA også det øvrige sortiment af produkter til tætning, dæmpning og beskyttelse på Sydbygg messen.

For yderligere information kontakt DAFAs salgsafdeling på tlf. +45 87476666

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej