UgensErhverv.dk

Udbud: Rådgivning vedr. renovering af rækkehuse

Vridsløse Andelsboligforening og Albertslund Boligselskab ønsker tilbud på bygherrerådgivning

12-01-2011

Vridsløse Andelsboligforening og Albertslund Boligselskab har udbudt opgaven med bygherrerådgivning i forbindelse med gennemførelse af en totalentreprise omfattende renovering af et rækkehusområde i Albertslund Syd.

Det gælder Vridsløselille Andelsboligforening (VA), afdeling VA 4 Række og Albertslund Boligselskab (AB), afdeling AB-Syd c/o BO-VEST

Rækkehusområdet omfatter i alt 550 boliger opført i midten af 1960´erne. Alle boliger er ens, og hver bolig har et boligareal på 98 kvm. I perioden 2005-2007 er der udført omfattende tilstandsundersøgelser af bygningerne. Husene skal renoveres gennemgribende for at rette op på byggeskader og indeklimaproblemer, samt tilføje bolig- og energiforbedrende tiltag.

Som et pilotprojekt for renovering af rækkehusene er der i 2009 udført 2 prøvehuse i Bjørnens Kvarter med det formål at afprøve byggetekniske løsninger, boligforbedrende tiltag samt energiforbedring svarende til lavenergiklasse 2.

Endvidere pågår endnu et pilotprojekt i Fiskens Kvarter med 6 prøvehuse som et udviklingsprojekt med tilskud fra Energistyrelsens EUDP-midler (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program). Her demonstreres 6 forskellige ambitionsniveauer for energirenovering fra en basisrenovering som overholder bygningsreglementets krav til et "0-energi" hus.


Bygherrerådgiver skal tilvejebringe det fornødne udbudsgrundlag til og forestå udbud efter udbudsdirektivet af totalentrepriseopgaven. Det skal sikres, at udbudsgrundlaget bl.a. indeholder det allerede foreliggende projektmateriale for pilotprojektet i Fiskens Kvarter, der således skal danne grundlag for totalentreprenørens detail- og færdigprojektering.

Totalentreprisen vil skulle omfatte de 542 resterende boliger (8 af de 550 boliger er pilotprojekter).

Bygherrerådgiveren skal bistå bygherrerne under totalentreprenørens projektering og udføre overordnet bygherretilsyn under udførelsen.

Bygherrerådgiveren skal udarbejde grundlaget og plan for genhusning, idet bygherrerne selv sørger for anvisning af genhusningsboliger. Bygherrerådgiveren skal i øvrigt bistå og rådgive bygherrerne i forhold til samarbejdspartnere, myndigheder, beboere og beboerrepræsentanter m.v.

tøtte

Se hele udbuddet her…

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Kriminelle har 8-sporet motorvej til at udnytte offentlige udbud i EU

Kriminelle har 8-sporet motorvej til at udnytte offentlige udbud i EU

3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund efterlyser en stærkere indsats for at bekæmpe kriminalitet på det danske arbejdsmarked

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen

Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

Nye tal fra Håndværkerindekset viser 18.976 bygge- og renoveringsopgaver i tredje kvartal. Det er 24 procent flere end året før – og det højeste antal i et tredje kvartal siden 2022. Fremgangen ses i næsten alle håndværksbrancher