Overliggeren skal hæves, hvis Danmark skal være på forkant med energirigtigt og bæredygtigt byggeri
11-01-2011
- Selvom de danske energikrav i BR-10 er skrappe i forhold til andre lande, så må man erkende, at andre lande er længere fremme med udviklingen af energirigtigt byggeri, og de lande er fortsat i bevægelse. Kravene i BR-10 er ikke stramme nok til at placere Danmark i førergruppen.
Det understreger en kreds af byggebranchens ledende aktører i en kronik i byggemagasinet BYGGERI i forbindelse med kåringen af Årets Byggerier 2010.
Bag kronikken, står arkitekt maa Scott Hollingsworth, hpc Danmark, branchedirektør Elly Kjems Hove, DI Byggematerialer, adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen-TUN, adm. direktør Henrik Garver, FRI, direktør Christian Lerche, Danske Arkitekter, adm. direktør Peter Hesdorf, Byggeriets Evalueringscenter og adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.
Kronikørernes fælles opfattelse af situationen, ud fra de mange brancher og organisationer som de repræsenterer, er, at udviklingen når det gælder energirigtigt og bæredygtigt byggeri går for langsomt herhjemme.
- For at følge med, skal Danmark både udvikle og gennemføre teknologiske løsninger til fremtidens byggeri samtidigt med at vi reducerer energiforbruget i vores nuværende ejendomsmasse. Det er vigtigt, at vi bliver en del af den kommende verdensindustri med vores egen danske karakter, ellers vil vores bygningskultur blive overrendt og domineret i endnu højere grad af de udenlandske aktører og produkter.
Vi skal støtte de virksomheder, der gerne vil produktudvikle, opfostre og støtte projekter, hvor knowhow skabes og samles, og vi skal samarbejde på kryds og tværs af lande- og faggrænser for at være med, der hvor udviklingen sker.
Vores rolle som energiproducerende land vil ikke holde evigt. Vi skal investere nu i knowhow, der skal minimere afhængigheden af ikke-vedvarende energi, understreger, kronikørerne.
”fortsætter…”
- Det er kendt, at efterslæbet på vedligeholdelses- og forbedringsarbejdet i offentlige bygninger halter bagud. Når dette arbejde igangsættes for alvor, håber vi, at energibesparelser og bæredygtighed bliver en naturlig del arbejdet. Vi kunne ønske, at man samtidigt integrerede ejendommene i energisystemet som energiproducerende.
Som et mindre land i EU, er det Danmarks fordel, at kunne integrere nye tiltag og løsninger på tværs af hele samfundet relativt hurtigt og effektivt. Det skaber knowhow, der efterfølgende kan anvendes som eksport, understreger kronikørerne i byggemagasinet BYGGERI.
Lad os gøre det sammen
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund efterlyser en stærkere indsats for at bekæmpe kriminalitet på det danske arbejdsmarked
- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
Nye tal fra Håndværkerindekset viser 18.976 bygge- og renoveringsopgaver i tredje kvartal. Det er 24 procent flere end året før – og det højeste antal i et tredje kvartal siden 2022. Fremgangen ses i næsten alle håndværksbrancher