UgensErhverv.dk

Leg og bevægelse i Høje Gladsaxe

Gladsaxe Kommune skaber nye byrum med aktiviteter for borgerne

07-01-2011

Et malet bånd som en slynget stiforbindelse gennem området. Arenaer til hop og sving og små græsbakker med flotte farvede kugler, spredt som jonglørbolde. Det er nogle af elementerne i Gladsaxe Kommunes konkurrenceforslag til en ny levende plads i Høje Gladsaxe. Et forslag, som Realdania har udvalgt blandt ni vindere i konkurrencen ”En god omvej”.

Det betyder, at Gladsaxe Kommune modtager to millioner kroner i støtte til at realisere projektet, mens kommunen selv bidrager med en million kroner.

Gladsaxe Kommunes vinderprojekt vil omdanne en del af parkeringsarealerne foran Høje Gladsaxe-bebyggelsen til en ny plads. Projektet har fået navnet ”Byens Arena” fra en af de aktiviteter, der allerede foregår i Høje Gladsaxe, nemlig cirkusugen, som hvert år skyder sommerferien i gang.

”Byens Arena” skal være en plads, der tilbyder nye faciliteter til leg og bevægelse, og som samtidig tilfører de triste forarealer en grøn karakter. Målet er, at skabe et nyt samlingssted og en arena for sjove aktiviteter og tilbud til borgerne i Gladsaxe.

- Jeg er meget glad for, at vores projekt er valgt. Det giver os mulighed for at skabe et nyt friareal, som kan spille sammen med alle de mange spændende tiltag, der allerede er i gang i Høje Gladsaxe. De fysiske rammer har stor betydning for, hvordan vi oplever byen, og vi har længe haft et ønske om at give pladsen foran Høje Gladsaxe-centeret et løft, siger Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (A).

”fortsætter…”



Vinderprojektet er udarbejdet i et samarbejde mellem kommunen og de fem afdelingsbestyrelser i Høje Gladsaxe. Samarbejdet har været omdrejningspunkt for projektet.

Når den nye plads tager form, vil parterne jævnligt holde møder for at få ideer til, hvilke aktiviteter den nye plads skal byde på. Det er et vigtigt element i projektet, at det ikke alene handler om at skabe nye fysiske rammer, men også om at sætte aktiviteter i gang, som kan skabe liv på pladsen.

Gladsaxe Kommune forventer, at første etape af ”Byens Arena” kan tages i brug på den anden side af sommerferien. Men det bliver kun begyndelsen. For ideen er, at beboere, skoler og lokale foreninger over tid skal være med til at udvikle pladsen med nye ideer til, hvordan ”Byens Arena” kan blive fyldt ud.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Kriminelle har 8-sporet motorvej til at udnytte offentlige udbud i EU

Kriminelle har 8-sporet motorvej til at udnytte offentlige udbud i EU

3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund efterlyser en stærkere indsats for at bekæmpe kriminalitet på det danske arbejdsmarked

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen

Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

Nye tal fra Håndværkerindekset viser 18.976 bygge- og renoveringsopgaver i tredje kvartal. Det er 24 procent flere end året før – og det højeste antal i et tredje kvartal siden 2022. Fremgangen ses i næsten alle håndværksbrancher