UgensErhverv.dk

Små virksomheder svigtes af netbanker

Flere små virksomheder oplever, at banken tvinger dem over på aftaler, hvor de ikke er dækket mod indbrud i deres netbank

29-12-2010

Små virksomheder, der tidligere har kørt deres netbank under en privatkundeaftale, oplever i stigende grad, at banken tvinger dem til i stedet at indgå en erhvervskundeaftale, hvor de ikke er dækket i tilfælde af indbrud på deres netbankkonto.

Og det er ifølge Mads P. Gede, chefkonsulent i Dansk Byggeri, ikke rimeligt. Han mener, at bankerne løber fra deres ansvar.

- Der findes i dag ikke noget egnet forsikringsprodukt for små virksomheder, der bruger netbank. Derfor er det utidigt af bankerne at gøre de små og mellemstore virksomheder utrygge ved at bruge netbank. Bankerne kunne i det mindste vente med at smide de privatkunde-sikrede virksomheder ud til der ligger et forsikringsprodukt klart, siger Mads P. Gede.

Dansk Byggeri har for nylig undersøgt sine mindre medlemmers brug af netbank, og undersøgelsen viste blandt andet, at hver tiende virksomhed oplevede, at deres bank ikke længere vil lade dem gøre netbanksforretninger på privatkundevilkår.

"fortsætter..."


- Det er alvorligt for virksomhederne, som dermed ikke længere er beskyttet mod tab i tilfælde af indbrud i deres netbank. Virksomhederne har i gennemsnit op til halvanden million kroner stående på deres konto, og den slags penge har de færreste råd til at miste, siger Mads P. Gede.

Økonomi- og Erhvervsministeriet nedsatte i begyndelsen af året en arbejdsgruppe, som har anbefalet, at bankerne tilbyder virksomhederne en forsikring mod netbankindbrud. Men det er endnu ikke sket.

- Jeg tvivler på, at vi kommer til at se et forsikringstilbud til virksomhederne. I stedet bør man udnytte mulighederne i det relevante EU-direktiv til at ændre lovgivningen, så virksomheder med under 11 ansatte kan sidestilles med privatkunder og dermed nyde samme beskyttelse som disse, hvis de bliver udsat for netbanksindbrud, siger Mads P. Gede.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Kriminelle har 8-sporet motorvej til at udnytte offentlige udbud i EU

Kriminelle har 8-sporet motorvej til at udnytte offentlige udbud i EU

3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund efterlyser en stærkere indsats for at bekæmpe kriminalitet på det danske arbejdsmarked

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen

Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

Nye tal fra Håndværkerindekset viser 18.976 bygge- og renoveringsopgaver i tredje kvartal. Det er 24 procent flere end året før – og det højeste antal i et tredje kvartal siden 2022. Fremgangen ses i næsten alle håndværksbrancher