Danske vinduer tabte til Svanen

Branchen kæmpede forgæves for at få miljøordningen til at droppe accepten af vakuum-imprægnerede trævinduer. Nu rejses sagen politisk.

17-12-2010

I flere år har VinduesIndustrien kæmpet for at få Svanemærket (Svanen) til at ændre kriterierne for, hvornår et vindue kan opnå Svanemærket. Konkret ønsker industrien, at Svanen forbyder vakuumimprægnering (VAC) af træ i svanemærkede vinduer.
Industrien havde derfor arbejdet hårdt på at få sådan et forbud indført ved den seneste revision af kriterierne i 2009. Trods støtte fra den danske miljøminister, og et deraf fremsat forslag om et forbud fra det danske sekretariat i det fællesnordiske miljømærke, så sagde de øvrige nordiske lande bag mærket nej tak til et imprægneringsforbud.

Dermed tabte den danske vinduesbranche et første vigtigt skridt i kampen for miljø og markedsandele. I stedet fik man miljøministeren til at gå aktivt ind i sagen og prøve at overtale sine nordiske kolleger, som er ansvarlige for Svanen i deres respektive lande. De afviste dog at gå ind og ændre på kriterierne.

Den danske miljøminister har derfor måttet erkende nederlaget for det danske synspunkt og meddelt VinduesIndustrien, at man må vente til næste revision, hvor ’vi har en klar forventning om (at det) vil blive taget op’, som ministeren skriver til VinduesIndustrien.

For dyrt at være miljøvenlig
Problemet er bare, at næste revision er 4-5 år ude i fremtiden.

- Så det er bare ikke godt nok, vi er ikke tilfredse. Det er en beslutning, der plejer de svenske interesser i alt for høj grad, fortæller Johny Jensen, direktør i VinduesIndustrien.

- Svenskerne mener, det er for dyrt at fremstille vinduer af kernetræ, som vi gør det. De foretrækker at bruge billigere træ og i stedet vakuumimprægnere træet. Men det kan da ikke være rigtigt, at et miljømærke ligefrem forsvarer miljøfjendtlige produktionsmetoder, mener Johny Jensen og henviser til høringssvarene fra kriterierevisionen.

Han finder det samtidig paradoksalt, at de danske vinduesproducenter køber dyrt svensk træ i topkvalitet, mens de svenske producenter foretrækker billige kvaliteter og en forurenende produktion og så stadig kan opnå Svanemærket. En fremstillingsmetode som langt de fleste danske producenter i dag er gået bort fra. Endda på opfordring fra Miljøstyrelsen.

- Det er jo klart, at det belaster bundlinjen, når vi skal konkurrere med produkter, som fremstilles meget billigere. Forbrugerne har svært ved at skelne mellem den bedre miljøkvalitet. de får, når så miljømæssigt forskellige produkter kan få det samme svanemærke, forklarer Johny Jensen.

Fortsættes ...


Sagen rejses i Folketinget
Selve Svanemærket er blevet vigtigere for de danske vinduesproducenter i takt med det stadigt større fokus på miljø og bæredygtighed. Flere kommuner og bygherrer skeler til Svanemærket, når de udformer deres indkøbspolitik og forstår ikke, hvorfor de danske vinduer ikke ønsker at være med i ordningen, når de nu er så miljøvenlige.

- Derfor har vi nu besluttet at forsøge at rejse sagen politisk. De danske politikere skal vide, at de danske vinduesproducenter presses økonomisk, mens miljøet lider skade i den nuværende svanemærkeordning, siger Johny Jensen.
Konkret er Tage Leegaard, miljøordfører for Konservative, gået ind i sagen og tager den nu op i Folketingets Miljøudvalg.

- Jeg er klar over, at international miljømærkning en gang imellem må være et kompromis mellem de involverede lande, hvis de skal vinde den nødvendige tilslutning. Men når produkter, der vitterligt er væsentligt mere miljøvenlige, ikke gives den fornødne kredit, så må det påtales. Derfor vil jeg vil bede miljøministeren redegøre for indsatsen på området og om nødvendigt tage sagen op igen med de øvrige nordiske ministre på området, siger Tage Leegaard.

Han anerkender samtidig den danske vinduesbranches bestræbelser på at udvikle en metode til at beskytte trævinduer uden brug af den miljøbelastende vakuumimprægnering.

- Det har været til stor gavn for klimaet og miljøet og burde sikre de danske vinduer en fremtrædende plads blandt de svanemærkede produkter. Oveni tager Svanemærket heller ikke tilstrækkeligt hensyn til vinduernes samlede energibalance. Dermed er der en betydelig skævhed i svanemærkningen, som risikerer at betyde, at danske vinduer bliver fravalgt af forbrugere, virksomheder og offentlige institutioner, selvom de reelt ville give bedre økonomi, klima og miljø, mener Tage Leegaard.

Svanen mener selv
Forelagt kritikken fra VinduesIndustrien mener Svanen, at den danske vinduesbranche med fordel kan tilslutte sig mærket - også i den nuværende form.

- Uanset valg af træ så er et svanemærket vindue et rigtig godt miljøvalg. Vinduets isoleringsevne er nemlig langt den største miljøgevinst i hele et vindues livscyklus – det ved eksperterne også godt, siger Lisbeth Engel Hansen, chef i Miljømærkning Danmark, der står bag svanemærkeordningen i Danmark.

Ifølge Lisbeth Engel Hansen er netop klimagevinsten ved et svanemærket vindue så stor, at det i disse klimatider også må være til branchens egen fordel at fremhæve denne miljøegenskab.

- Det kan derfor undre mig, at man i den danske vinduesbranche ikke blot bider til bolle og sikrer sig et svanemærke på deres vindue. Det er jo ingen hindring for, at man i tilgift til Svanemærket fremhæver en endnu bedre kvalitet – som f.eks. brugen af kernetræ.

Ifølge Miljømærkning Danmark starter processen med at revidere kriterierne for vinduer om et års tid.

rughede@odsgard.dk


Fakta
Alle producenter under VinduesIndustrien er tilsluttet Dansk Vindues Certificering (DVC), som er et uafhængigt kontrolorgan under Teknologisk Institut.
Under DVC kan man vælge at fremstille trævinduer efter tre velafprøvede behandlingssystemer.
Efter behandlingssystem 1 og 2 skal træet i vinduet vakuumimprægneres, og kravet til kernetræ i vinduet er 60 %.
Efter behandlingssystem 2-Øko skal 90 % af vinduet bestå af kernetræ, som kun må overfladebehandles med miljøvenlige og vandige overfladebehandlingssystemer. I dag fremstilles 80-90 % af de danske trævinduer efter system 2-Øko.