UgensErhverv.dk

Æg til gulvproducent

Junckers Industrier Årets leverandør 2004 i Trælasthandlerunionen Tun.

15-02-2005

Junckers Industrier Årets leverandør 2004 i Trælasthandlerunionen Tun.


Det blev Junckers Industrier A/S, der løb med hæderen, da Trælasthandlerunionen - TUN uddelte prisen ’Årets leverandør’ 2004.

Kandidaterne til titlen var de virksomheder, som det seneste år har lagt de fleste og bedste katalogdata ind på den såkaldte ByggeBasen – en internetbaseret produktdatabase.

Med ByggeBasen kan medarbejderne i tømmerhandler og byggemarkeder med få klik finde produktoplysninger, så som tegninger, tekniske data, samlevejledninger, billeder med videre.

Junckers Industrier A/S fik overrakt prisen af TUN’s formand Jørgen S. Hansen i forbindelse med TUNs årsmøde på Hotel Nyborg Strand.

I begrundelsen for kåringen af Køge-virksomheden lød det, at Junckers i 2004 har fået katalogdata på stort set alle sine produkter.

- Informationerne er relevante og gennemtænkte – og samtidig har Junckers målrettet oplysningerne henholdsvis til den private og professionelle bruger, forklarede Jørgen S. Hansen, inden han overrakte en skulptur af kunstneren Steffen Lüttge, kaldet Æg, til Jørgen Jensen fra Junckers Industrier A/S.

Junckers Industrier, som er Europas største producent af massive trægulve, blev valgt i et tæt opløb med Aalborg Portland A/S og Vandex A/S, som også har markeret sig med mange og gennemarbejdede produktinformationer i ByggeBasen.
-jhan.




Jørgen Jensen, Junckers Industrier A/S, med
kunstneren Steffen Lüttges skulptur kaldet Æg.

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej