UgensErhverv.dk

Strenge krav til træemballage

Frygt for skadedyr får EU til at skærpe reglerne ved indførsel af træemballage i Europa.

15-02-2005

Frygt for skadedyr får EU til at skærpe reglerne ved indførsel af træemballage i Europa.

Af Lars Solberg


Efter den 1. marts skal al træemballage, der kommer ind i EU fra ikke EU-lande, enten være gasset ellert varmebehandlet. Kravene gælder kun import af træemballage. Det vil sige, at der ikke gælder de samme krav internt i EU for europæisk træemballage, som ikke behøver at være varme- eller gasbehandlet.

De skærpede krav til træemballage skyldes frygt for indførsel af skadedyr - især rundormen fyrrevednematoden, der uden, at det er muligt at gøre noget, kan slå nåletræer ihjel – først visner de, og derefter dør de.

EU er ikke det eneste sted i verden, der har strammet op på dette område, fortæller Ebbe Nordbo, der er videnskabelig assistent hos Plantedirektoratet - den danske myndighed på området.

- En række lande i verden har tilsvarende restriktioner på dette område. Blandt andet New Zealand, Australien, Kina, Indien og Sydafrika. Nu gør EU så bare det samme med denne opstramning, forklarer Ebbe Nordbo.

Opmærksomme importører
De nye regler betyder, at de danske og europæiske importører af varer skal være meget opmærksomme på, hvordan deres varer bliver transporteret.

- De skal indskærpe overfor deres samhandelspartnere, at disse krav nu gælder i Danmark, og at der skal være foretaget en varmebehandling eller gasning i det land, varerne kommer fra, siger Ebbe Nordbo.

Praktisk betyder det, at det skal fremgå, at emballagen har gennemgået en sådan behandling. Eksempelvis kan emballagen være mærket HT for heattreated (varmebehandlet) eller MB, der betyder at emballagen gasset - methylbromid er en gasart, der bruges mod skadedyr i træ. Endelig skal der også være et DB-logo for debarked, der viser, at barket er renset af.

Disse regler rammer ikke dansk-produceret træemballage, der godt må bruges både i Danmark og i samhandel med andre EU-lande og uden for EU - dog skal de leve op til de pågældende landes regler med hensyn til import af træemballage.

Ifølge Ebbe Nordborg har der været talt om, at al træemballage – også internt EU-emballage - skal leve op til de samme strenge krav om varme- og gasbehandling, men det er ikke blevet gennemført. Han mener heller ikke, at det er relevant i forhold til fyrrevednematoden, da der ikke er nogen risiko fra danskproduceret træemballage.

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej