UgensErhverv.dk

Proaktiv markedskontrol

Der er i både 2009 og 2010 været gennemført markedskontroller, som har været koncentreret om, hvorvidt byggevarerne overholder gældende krav til CE-mærkning.

29-11-2010

Regeringens Vækstforum har på sit seneste møde drøftet initiativer for at øge konkurrencen. Blandt flere initiativer på byggeområdet er behovet for en såkaldt proaktiv kontrol af, om byggevarer på det danske marked lever op til reglerne.
- Dansk Byggeri har arbejdet for at få fokus på området og er derfor enige i, at der er behov for en proaktiv markedskontrol. Det handler grundlæggende om, at der kun skal være godkendte produkter på det danske marked for byggevarer. Det sikrer fair og lige konkurrence, og vi er godt tilfredse med, at regeringen peger på behovet for kontrol, siger afdelingschef Eva Kartholm, Dansk Byggeri.

- Vi er allerede nået langt på området. I Dansk Byggeri kunne vi ønske os, at de gode initiativer blev fulgt op med en strammere kurs overfor de virksomheder, som bevidst forsøger at snyde på vægten. Men indtil nu er der ikke idømt bøder, så vi vil arbejde for, at der fremover vil blive bøder af en størrelse, der betyder, at det ikke kan betale sig at overtræde reglerne, siger Eva Kartholm.

- fortsættes- Så konkurrence på lige vilkår med produkter i samme kvalitet bør bevirke, at danske producenter ser på mulighederne for at optimere deres produkt. Vi bliver nødt til at forklare eller reagere på, at sammenlignelige byggevarer ifølge konkurrenceudspillet angiveligt er 20 % dyrere i Danmark end i vores nabolande - vel at mærke korrigeret for afgiftsforskelle m.v., siger Eva Kartholm.

Eva Kartholm fremhæver et andet punkt i konkurrenceudspillet, nemlig det forhold, at man i mange europæiske lande bygger mere typehusbyggeri end i Danmark. Det giver naturligvis anledning til at undersøge mulighederne for at øge produktiviteten ved at udvikle flere standardiserede løsninger.


- PO

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Kriminelle har 8-sporet motorvej til at udnytte offentlige udbud i EU

Kriminelle har 8-sporet motorvej til at udnytte offentlige udbud i EU

3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund efterlyser en stærkere indsats for at bekæmpe kriminalitet på det danske arbejdsmarked

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen

Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

Nye tal fra Håndværkerindekset viser 18.976 bygge- og renoveringsopgaver i tredje kvartal. Det er 24 procent flere end året før – og det højeste antal i et tredje kvartal siden 2022. Fremgangen ses i næsten alle håndværksbrancher