Gamle bunkere sendes til tørring

I dag bruges mange beskyttelsesrum til fredelige formål, men først skal de affugtes.

09-02-2005

Bunkere blev bygget og spredt med rund hånd i de danske storbyer og forstæder i tiden omkring 1944-45 og Korea-krigen. De blev placeret, så trafikanter kunne søge dækning ved bombealarm og er hovedsageligt udført med et-tre store hvælvede rum i hvert anlæg. De er støbt i 25 cm tyk uarmeret beton, men med jernbånd over og under indgangspartiet. Hvert rum er på 35 m2 og beregnet til 45 personer.

Bunkerne lå og holdt sig klar gennem hele den kolde krig. Men da jerntæppet blev trukket til side, og Berlin-muren faldt, forsvandt det umiddelbare behov for anlæggene, men de indgår stadig i beredskabet. Kommunerne overtog dem fra staten i 1992, og i København begyndte man fra ’92 at klargøre nogle enkelte til udlejning.
Flere kom til i løbet af 90’erne, Men først fra 2002 er istandsættelse og udlejning blevet sat mere i system. Derfor kan især musikere, spejdere og kunstnere nu krybe ned i betonhulerne for at øve, mødes eller udstille, mens andre lejer en bunker som lager. Af de knap 500 københavnske anlæg er 60 nu sat i stand, mens ni står for tur, oplyser Beredskabssektionen under Københavns Brandvæsen, der administrerer anlæggene.

Sådan holdes klamme bunkere tørre
Men selv om bunkerne er bygget til at modstå krudt og kugler, må de overgive sig til snigende fugt. Derfor skulle bunkerne affugtes, inden de kunne tages i brug. Søren Bernburg har gennem sit firma Ad Hoc Konsulenten renoveret næsten 30 af de københavnske bunkere med affugtere og pumper og derefter behandlet gulv og indvendige mure med fugtspærre for at sikre mod genindtrængende fugt.

- Der er stor forskel på, hvor god stand de mange bunkere er i. De er ikke vedligeholdt siden 70’erne. Nogle ligger dybt nede i jorden, andre ligger højere, nogle er bygget i en god kvalitet beton, andre er så porøse, at vandet kan sive direkte igennem, siger Søren Bernburg, som i snart fire år har taget sig kærligt af de københavnske bunkere.
Han har ikke tal på præcis, hvor mange rum han har sat i stand, men ´et sted mellem 50-60 rum er det blevet til´.

- Der er opsat elektriske affugtere, og det opsamlede vand ledes ud i drænrørene. Der er opstillet eldrevne olieradiatorer i rummene, og hvor der var fugtindtrængning, har jeg behandlet med Evercrete. Det har kunnet holde luftfugtigheden nede på 60% for et fuldbehandlet rum, hvilket næsten er det samme som i et almindeligt rum. Det er så effektivt, at man endda kan lægge gulvtæppe, fortæller Søren Bernburg.

I de fleste af bunkerne er man startet med at behandle de områder, der var synligt fugtplagede, men så har vandet bare fundet en anden vej ind. Opvarmningen af rummene har tilsyneladende skabt bevægelser i støbeskel og flyttet på fugtbalancen i betonen, for efterfølgende er fugtproblemerne nærmest eksploderet i mange af rummene. Derfor overvejer Beredskabssektionen, om rummene skal have en fuld omgang fugtbehandling fra start.

Fint indeklima
De forskellige tiltag har også løftet indeklimaet i bunkerne til gavn for brugerne.

- Der lugter muggent og klamt, når man åbner ind til en gammel bunker. Men når rummet tørres ud, og de små porer og revner i betonen lukkes med fugtspærren, så mister skimmelsvampene deres levesteder og mulighed for at suge næring til sig, siger Søren Bernburg.

Apropos indeklimaet og den friske luft i bunkerne - der er ikke toiletter i bunkerne, men Beredskabssektionen har arrangeret, at der er fri adgang for lejerne til offentlige toiletter i nærheden, og man overvejer i øjeblikket, om der kan indrettes tørkloset i bunkerne.
Uanset om der efterinstalleres toiletfaciliteter, bliver frisk luft dog aldrig en mangelvare, for de oprindelige filtre og friskluftforsyninger til bunkerne er stadig fuldt funktionsduelige.

- mir

Evercrete er en videreudvikling af vandglas, der anvendes som membranhærder og støvbinder eller ved sanering af f.eks. fugtskadede betongulve både med og uden flydemørtel. Metoden går ud på, at fugtspærren trænger tre-fire centimeter ind i betonen og ændrer egenskaberne i det øvre lag. Det sker ved en slags dybdeimprægnering, så overfladen bliver hårdere og ´vandtæt´, fordi materialet starter en krystalliseringsproces, der lukker porerne og revnerne i betonen.