UgensErhverv.dk

Dansk Byggeri tilfreds med ændret affaldsordning

Det er positivt, når miljøminister Karen Ellemann melder ud, at hun vil ændre gebyrerne

22-11-2010

Dansk Byggeri hilser det velkommen, at miljøminister Karen Ellemann har meldt ud, at hun vil ændre den måde gebyrerne er skruet sammen på i den affaldslov, der nu har fungeret i knap et år.

- Allerede da loven var på tegnebrættet, kritiserede vi gebyrerne, fordi den var bureaukratisk og konkurrenceforvridende, siger miljøchef Mette Møller Nielsen.

- Og som vi forudså, giver den nuværende ordning en masse administrativt bøvl for de virksomheder, der ønsker at blive fritaget for ordningen. Samtidig har den kontrol med sorteringen, som kommunerne har kunnet tilbyde, været meget dårligere end den, de private operatører kan tilbyde, da de lovmæssigt er underlagt et krav om indvejning og registrering. Og det har betydet dårligere kvalitet i de genanvendelige materialer.

For virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen er genanvendelse af affald en helt integreret del af arbejdsprocessen. Branchen producerer 40 procent af alt genanvendeligt erhvervsaffald i Danmark. Heraf genanvendes 95 procent.

- Derfor tilslutter vi os forslaget om en tilmeldeordning, og samtidigt imødeser vi at alle affaldsoperatører - private som kommunale - bliver underlagt samme vilkår for indvejning og registrering af det genanvendelige erhvervsaffald, så branchen kan aflevere affald under samme konkurrencevilkår i hele landet!

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Kriminelle har 8-sporet motorvej til at udnytte offentlige udbud i EU

Kriminelle har 8-sporet motorvej til at udnytte offentlige udbud i EU

3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund efterlyser en stærkere indsats for at bekæmpe kriminalitet på det danske arbejdsmarked

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen

Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

Nye tal fra Håndværkerindekset viser 18.976 bygge- og renoveringsopgaver i tredje kvartal. Det er 24 procent flere end året før – og det højeste antal i et tredje kvartal siden 2022. Fremgangen ses i næsten alle håndværksbrancher