UgensErhverv.dk

Ny batteriteknologi gør akku’en bomstærk

Li-Ion batterier gør nu det batteridrevne værktøj lige så stærkt som det netdrevne

08-02-2005

Milwaukee vandt kapløbet om at være den første producent af akku-værktøj, der udnytter den batteriteknologi, som i dag sidder i bærbare computere og mobiltelefoner. Den amerikanske producent sender en spritny akku-serie - V28 - på gaden med Li-Ion batterier som drivkraft, og de nye batterier gør akku’erne lige så stærke som det meste netdrevne 220V værktøj.
Det betyder, at der nu kommer akku-værktøj, som tidligere var forbeholdt elnettet, samtidig med at værktøjet får en lang række fordele i arbejdssituationen.

De nye V28 batterier er lettere end 18 volts batterierne, de er miljøvenlige, de holder en konstant ydeevne indtil batteriet er fladt, og de fungerer langt bedre under ekstreme temperaturer. Samtidig viser en indbygget strømindikator, hvor meget strøm der er tilbage på batteriet, så man ikke risikerer at stå uden strøm midt i en arbejdsopgave.

- Igennem mange år har de professionelle håndværkere efterspurgt akku-værktøj med samme ydeevne som 220 V værktøj. Indtil nu har teknologien ikke kunnet gøre det muligt. Næsten 40 år efter den første akku-maskine blev introduceret, er styrken og kraften i akku-værktøj endelig begyndt at opfylde det oprindelige mål, siger Hans Ove Skælbæk, salgschef for Milwaukee Elværktøj i Danmark.
Her bobler man af optimisme, for man ved, at den nye teknologi er et mega-skridt fremad i ydeevne.

- Med de nye batterier øges produktiviteten væsentligt. Vi har målt, at den nye slagboremaskine arbejder fire gange så hurtigt som 18 volts-maskinen. Batterikapaciteten øges også, f.eks. kan en 18 volts akku-rundsav skære gennem et 2x4” bræt 141 gange, før det er tømt. V28 rundsaven klarer 331 gange, fortæller Hans Ove Skælbæk.
I praksis betyder det, at den nye akku-serie passer perfekt til de fleste opgaver, som tømreren og vvs’eren kommer ud for i de daglige opgaver.

Vil vinde markedsandele
Til august sendes de første V28-maskiner i handlen. Lanceringen vil bestå af en slagboremaskine, en bajonetsav, en rundsav, en slagnøgle, en lygte og som noget helt nyt indenfor akku-værktøj, en båndsav. Senere følger bl.a. en borehammer og en radio. Hos Milwaukee er man ikke i tvivl om, at den serie vil få markant indflydelse på firmaets position på det danske marked.

- Vi regner med at kunne flytte salget af akku-værktøj med betydelige markedsandele de følgende kvartaler. Det vil ske både ved at tage marked fra de akku-maskiner, som kollegerne markedsfører, og ved at tage markedsandele fra 220V-værktøjet, siger Hans Ove Skælbæk, der står for at skulle sælge serien ind i kædernes efterårssortiment.
Generelt bliver den nye serie 20% dyrere end 18 volts maskinerne, men man regner ikke med, at den ekstra pris vil blive en hindring.

- Produktiviteten og komforten ved det lettere batteri er så store, at vi tror, serien vil slå stærkt an. I dag er det stadig 18 volt værktøjet, der dominerer, fordi 24 volt er for tungt at arbejde med. Men vores V28 batteri er 140 gram lettere end 18 volt batteriet, og det åbner mulighederne, siger Hans Ove Skælbæk, der tror, at Milwaukee vil kunne bevare et forspring.

- Batterierne er resultatet af ni års forskning, og der er taget en masse patenter på dem, så jeg tror, vi vil holde et forspring et par år. Og selv om konkurrenterne også har forsket i den batteritype, har vi holdt kortene så godt ind til kroppen, at det er kommet som en overraskelse for dem, siger Hans Ove Skælbæk.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Kommuner må ikke chikanere brandrådgivere og statikere

Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret kalder kontorbyggeri for ”væsentligt nationalt forsvarsformål”

Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Gravemaskine styres 2200 kilometer væk

Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl investerer i automatiseret lager - vil ikke reducere i bemandingen

Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager