UgensErhverv.dk
København får Tømrerprisen 2010Anlægget ved Svanemøllestranden er udført med sans

København får Tømrerprisen 2010

Københavns Kommune hædres med Tømrerprisen 2010 for Svanemøllestranden

11-11-2010

Københavns Kommune får i dag overrakt Tømrerprisen 2010 for Svanemøllestranden. Prisen, der er på 150.000 kroner, bliver overrakt af oldermanden for Københavns Tømrerlaug Flemming Kjærgaard til teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard. Overrækkelsen finder sted på Københavns Rådhus klokken 16.00

I motivationen for valget af Svanemøllestranden skriver dommerkomiteen, at ”det nyopførte anlæg ved Svanemøllestranden lægger ekstra værdi til landets hovedstad. Ikke alene fordi mange københavnere nu har fået et ekstra åndehul, men også fordi det præmierede projekt er udført med sans for høj kvalitet.”

Dommerkomiteen fremhæver videre:
”Sammen med borgerne og sammen med kommunen deler vi stoltheden over, at landets hovedstad i stigende grad udvikler sig til at være et forbillede for andre storbyer. Det gælder ikke mindst på områder som miljø, transport og bygnings-standarder, hvor der de seneste år er gjort store fremskridt.

Svanemøllestranden er i sig selv et godt udtryk for dette fremskridt. En stor del af byens indbyggere har fået et rekreativt område, som kan bruges året rundt, og med den fortsatte forbedring af vandkvaliteten er badning igen en mulighed. Det er en attraktion, som få andre storbyer kan byde på.

Svanemøllestranden er et sympatisk og bredt folkeligt projekt. Det sætter ikke bare sit visuelle præg på byen. Det sætter også sit præg på den måde, man kan være borger i byen. Så meget mere er det glædeligt, at borgerne har fået et stykke håndværk i absolut topkvalitet. Håndværk, som er smukt og solidt og som bliver endnu smukkere af at blive brugt”.

Følgende rådgivere har medvirket ved projektet: White Arkitekter, Thing & Wainø landskabsarkitekter samt ingeniørfirmaet Rambøll Danmark.

Tømrerprisen er stiftet på basis af en donation fra Kirsten og Freddy Johansens Fond. Tømrerlauget, der i år fylder 495 år, administrerer prisen, som sidste år blev uddelt for første gang.

Priskomiteens medlemmer er: Arkitekt og partner i KHR arkitekter, professor Jan Søndergaard, seniorjournalist ved Berlingske Tidende Carsten Steno, adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen, viceoldermand i Københavns Tømrerlaug Søren Larsen samt laugets oldermand Flemming Kjærgaard.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Kriminelle har 8-sporet motorvej til at udnytte offentlige udbud i EU

Kriminelle har 8-sporet motorvej til at udnytte offentlige udbud i EU

3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund efterlyser en stærkere indsats for at bekæmpe kriminalitet på det danske arbejdsmarked

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen

Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

Tredje kvartal 2026 var byggeriets travleste i fire år

Nye tal fra Håndværkerindekset viser 18.976 bygge- og renoveringsopgaver i tredje kvartal. Det er 24 procent flere end året før – og det højeste antal i et tredje kvartal siden 2022. Fremgangen ses i næsten alle håndværksbrancher