UgensErhverv.dk

Scor for 10.000 kr. værktøj

Utraditionelt tilbud fra håndværkerkæden Proffen

03-02-2005

Utraditionelt tilbud fra håndværkerkæden Proffen

De 41 tømmerhandlere i håndværkerkæden Proffen har netop lanceret et noget utraditionelt tilbud til håndværkerkunderne: - Køb din varevogn gennem os og få for 10.000 kr. værktøj med i købet.

Det er et tilbud, som bliver introduceret i samarbejde med Iveco Danmark.

- Vi bruger i forvejen Iveco-biler til at demonstrere værktøjsnyheder for kunder rundt om på landets byggepladser eller hjemme på værkstedet, hvilket interessen er meget stor, dels for det værktøj, der er i bilerne, dels for den rationelle indretning af disse demo-biler. Det har inspireret os og Iveco til at markedsføre dette tilbud, som ikke er set før i branchen, fortæller kædedirektør Torben Lund, Proffen.

- Vores vigtigste opgave er at gøre hverdagen lettere for håndværkeren. Vi tilbyder kunderne en totalløsning og kan i samarbejde med firmaet Raaco hjælpe den enkelte håndværker med bilens indretning og indhold. Det skal tilpasses den enkelte håndværker, da der er stor forskel på behovet hos en tømrer, snedker, murer og entreprenør.

- Samtidig tales der så meget om dyrt og for dårligt byggeri, og med den optimale indretning med det rigtige værktøj står håndværkeren endnu bedre rustet til den enkelte opgave, siger Torben Lund.

- Vi rådgiver således gerne om bilens indretning og indhold, men rådgivningen om valg af bil overlader vi til den lokale Iveco-forhandler.

Det er et tilbud, der gælder frem til 1. marts, og ifølge Torben Lund har mange allerede vist interesse for det.
-jhan




Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej