UgensErhverv.dk
Modne mennesker køber stadig fritidshuseDet er det modne publikum, som EBK Huse har i tank

Modne mennesker køber stadig fritidshuse

Selvom salget af nybyggede fritidshuse er faldet i de senere år, har EBK Huse A/S i Slagelse oplevet fremgang i 2010

20-10-2010

Fra 2006 til 2009 er antallet af nybyggede sommerhuse i Danmark faldet til en fjerdel. Men på trods af at Dansk Byggeri i sit seneste konjunkturbarometer fortsat forventer en vigende tendens i nybyggeriet af sommerhuse i 2010 og 2011, ser man anderledes optimistisk på markedet hos det familieejede EBK Huse. I det seneste halvår har firmaet oplevet stigende efterspørgsel.

Denne optimisme bliver understreget af introduktionen af et ny-udviklet fritidshus, Hirseholm, som netop er præsenteret hos Byggecentrum i Middelfart, der er byggeriets informationscenter i Danmark.

Hirseholm er et fritidshus, som er kendetegnet ved god plads og luft, lys og lethed i materialevalget i klassisk skandinavisk stil. Husets arkitekter har lagt vægt på at udvikle et hus, der giver beboerne følelsen af frihed og ro i sjælen. Indretningen er enkel og overskuelig med et åbent og imødekommende design. Samtidig gør en stor sammenhængende træterrasse de udendørs oplevelser til en naturlig del af livet i Hirseholm-huset.


”fortsætter…”


- Det er det modne publikum, som vi især har i tankerne med lanceringen af Hirseholm, som vi opfatter som fremtidens fritidshus. Ægtepar på 50+ viser i øjeblikket stor interesse for vores huse. Mange ønsker en nøglefærdig løsning med fastprisgaranti, som giver tryghed. Det betyder, at vi leverer et fuldt installeret hus på en grund klar til at flytte ind i, siger salgsdirektør Dorte Keinicke, EBK Huse A/S.

Alle EBK-huse leveres med en varmepumpe, der reducerer el-regningen og mindsker CO2-udslippet. Som den eneste husproducent i Danmark er EBKs huse indeklima-mærkede af Dansk Indeklima Mærkning under Teknologisk Institut.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen

Stort gennembrud for genbrug af beton

Stort gennembrud for genbrug af beton

Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor

Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften

Risiko for overophedning i nybyggeri skal vurderes

Risiko for overophedning i nybyggeri skal vurderes

Der er igangsat en ekstern analyse af, hvordan forskellige vejrdata og beregningsmetoder kan anvendes til at vurdere risikoen for overophedning