UgensErhverv.dk

Byggeriet har tabt 40.000 arbejdspladser

På bare fire år er beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed faldet med 40.000

19-10-2010

Dansk Byggeri har dykket lidt i beskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik, som fortæller, at der i dag er beskæftiget 10.500 færre ved bygge- og anlægsvirksomhed end på samme tid sidste år. Sidste år var faldet fra august 2008 til august 2009 på ikke mindre end 22.700.

Byggeriet har altså på to år tabt 33.200 arbejdspladser, som kan lægges oven i de 6.600 arbejdspladser, som gik tabt fra 2006-2008.

- Vi har altså tabt 39.800 arbejdspladser fra august 2006 til august 2010, og det er en tilbagegang på 22 procent, fortæller seniorøkonom Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri.

Han slår samtidig fast, at selv om bygge- og anlægsinvesteringerne traditionelt svinger over tiden, bør politikerne være opmærksomme på de store udfordringer, som udsvingene i aktiviteten indebærer for de private bygge- og anlægsvirksomheder.



”fortsætter…”




Fra august 2004 til august 2006 udvidede bygge- og anlægsvirksomhederne produktionen i et sådant omfang, at antallet af arbejdspladser voksede med 26.000. Siden har virksomhederne indskrænket produktionen, så ikke mindre end 40.000 arbejdspladser er gået tabt.

- Det nuværende niveau for beskæftigelsen er dermed 9 procent lavere end i 2004, hvor konjunkturopsvinget satte ind. Og det er gået værst ud over nybyggeriet, hvor beskæftigelsen er faldet med 38 pct. siden august 2006, mens beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse er faldet med 23 pct. Bedre ser det ud for beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed, som kun er faldet med 7 pct., pointerer Finn Bo Frandsen.

I Dansk Byggeri er der skærpet opmærksomhed på en usædvanlig hård konkurrence blandt virksomhederne, som betyder, at tilbudspriserne er meget lave, og det er bygherrerne naturligvis opmærksomme på.

- Det kan vi så håbe på vil føre til mere gang i bygge- og anlægsaktiviteten, siger Finn Bo Frandsen.

I august 2010 var der ifølge Danmarks Statistik 144.600 beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed, og når man tager høje for sæsonudsving, så var der tale om det samme niveau som i maj.

I Dansk Byggeri tør man endnu ikke tro på, at vi har nået bundet af lavkonjunkturen, da der er udsigt til at markant fald i de offentlige investeringer i 2011, og både boligbyggeriet og erhvervsbyggeriet vil ifølge Dansk Byggeris konjunkturvurderinger fortsat ligge på et meget lavt niveau.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen

Stort gennembrud for genbrug af beton

Stort gennembrud for genbrug af beton

Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor

Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften

Risiko for overophedning i nybyggeri skal vurderes

Risiko for overophedning i nybyggeri skal vurderes

Der er igangsat en ekstern analyse af, hvordan forskellige vejrdata og beregningsmetoder kan anvendes til at vurdere risikoen for overophedning