Digitalt byggeri på kravlestadiet

Entreprenør: Der er stadig lang vej til automatisk mængdeudtræk

19-10-2010

I Det Digitale Byggeri baserer entreprenøren sit tilbud på de mængder, rådgiveren oplyser. Et afprøvningsprojekt konkluderer dog, at rådgiveren ikke forpligtes til at levere nøjagtige mængder. Projektet spår om 67 pct. mere effektive tilbudsprocesser.

Egentlig foregår Det Digitale Byggeri på den måde, at rådgiveren modellerer en såkaldt BIM, altså en informationsmættet 3D-model, og på baggrund af den trækker han projektets mængder ud. På den måde automatiseres opmålingen, og man undgår, at samtlige bydende entreprenører sidder og måler op manuelt.

Et afprøvningsprojekt støttet af Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri konkluderer imidlertid, at entreprenørerne ikke nødvendigvis får alle de oplysninger, de skal bruge til at beregne tilbuddet.

”fortsætter…”



Thomas Gregersen, direktør i entreprenørvirksomheden Linkcon ApS, står bag projektet, og han fortæller om konklusionerne:

- Der findes kun overordnede retningslinjer for, hvilke mål rådgiveren skal oplyse i udbuddet. Hverken i statens bygherrekrav eller i opmålingsreglerne præciseres det på et brugbart niveau. Derfor er det op til den enkelte rådgiver at afgøre niveauet. Kun i sjældne tilfælde vil entreprenøren få alle de oplysninger, der skal til for at give et tilbud. Det betyder, at han alligevel må i gang med den tidskrævende manuelle opmåling.

Angiveligt kan entreprenørerne spare meget tid, hvis reglerne ændres:

- Kunne vi garantere entreprenøren, at han får alle de nødvendige mål, ville tilbudsprocessen blive lettet markant. Faktisk er det sandsynligt, at vi kunne skære 2/3 af beregningsarbejdet væk, fortæller Thomas Gregersen.

Hvis en tømrervirksomhed f.eks. skal beregne pris på et nyt tag, må man nødvendigvis kende kelens længde for at regne et præcist tilbud, der efterfølgende kan bruges til indkøb og akkordering. Men ifølge Thomas Gregersen er der intet, der forpligter rådgiveren til at oplyse målet.

- Rådgiveren lever fint op til de meget upræcise krav ved blot at konstatere, hvor mange kvadratmeter taget er. Men det siger jo ikke noget om f.eks. kelens længde. Og sådanne eksempler vrimler det med, forklarer han.

Ifølge Thomas Gregersen sikrer de nuværende krav altså på ingen måde, at tilbudsberegning, indkøb og akkordering optimeres.

Thomas Gregersen understreger, at man allerede ved, hvilke mål og oplysninger entreprenørerne har brug for. Han undrer sig derfor over, at det ikke skrives ind i kravene.

- Hvis vi bliver ved tagkonstruktionen, så ved vi, at vi skal bruge oplysninger om antal løbende meter spær, antal løbende meter stern, antal klæbebolte og ca. 15 andre forhold. Det er der ikke noget nyt i – det er allerede beskrevet i overenskomster og V&S-prisbøger, og Dansk Byggeris Beregnerservice ved alt om det.

- Vi mangler bare at arbejde det ind i kravene. Før det sker, har vi ikke indfriet ideerne om automatiserede tilbuds- og indkøbsprocesser, siger Thomas Gregersen.

tøtte