UgensErhverv.dk
Omsorgscenter transformeres til lavenergiklasse 1Fælledgården skal energioptimeres til 2020-niveau

Omsorgscenter transformeres til lavenergiklasse 1

JJW Arkitekter har tænkt både fysisk indretning, fleksibilitet, arbejdsmiljø og bæredygtighed ind i det nye projekt

30-09-2010

Jönsson, Esbensen + Sloth Møller, LiW planning samt JJW Arkitekter er netop blevet valgt som det team, der skal omdanne omsorgscentret Fælledgården i København til et fremtidssikret tilbud med 202 tidssvarende plejeboliger til kommunens ældre.

Teamet vinder med et forslag, der i dommerbetænkningen beskrives som ’et suverænt bud på et arkitektonisk løft af bebyggelsen, der kan sikre forvandling fra institution til en tidssvarende boligbebyggelse’.

- Vi er naturligvis rigtigt glade for, at det er vores forslag, der skal realiseres. Igennem flere år har vi vist, at vi har stor ekspertise i at skabe de bedste rammer til vores ældre medborgere, og det er et område, hvor vi har store ambitioner. For selvom det ofte er beboernes sidste bolig, så handler det om at skabe optimale rammer for livslyst og livsglæde, hvilket vi har fået til at skinne igennem i vores forslag til det nye Fælledgården, fortæller indehaver og arkitekt Ole Hornbek fra JJW Arkitekter.

Skal rumme menneskers forskellighed
Forslaget tager udgangspunkt i JJW Arkitekters egen scrapbog om boliger til ældre, ligesom Københavns Kommunes 17 principper for trivsel i plejeboliger har medvirket til at frembringe nogle særlige fixpunkter, som projektet er bygget op omkring.

Et af disse er, at Fælledgården fremover skal afspejle, at huset rummer mennesker med vidt forskellig baggrund, etnicitet, kompetencer, religion, livshistorie og interesser.

- Vi søger derfor i vores projekt, at lade bygningerne udtrykke den individualitet og fællesskab, som findes i et sundt og omsorgsfuldt samfund. Samtidig har vi skabt et sted, der kan understøtte de behov der opstår, når man samler mennesker, der kommer fra et liv i egen bolig og er vant til være en del af byens liv. Samtidig har vi analyseret dybere og tænkt nyt når det f.eks. kommer til fysisk indretning, fleksibilitet, arbejdsmiljø og bæredygtighed, fortæller Ole Hornbek.

Det har blandt andet medført at projektet er udarbejdet efter en skræddersyet passivhusstrategi, der gør at Fælledgården bliver opført i lavenergiklasse 1. Derudover indeholder forslaget f.eks. etablering af grønne tage, faskiner og opsamling af regnvand til havevanding, ligesom teamet også foreslår, at der etableres et solcelleanlæg på 900 m2, så projektet kan blive et spydspidsprojekt i energiklasse 2020-sammenhæng.

-los



Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen

Stort gennembrud for genbrug af beton

Stort gennembrud for genbrug af beton

Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor

Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften

Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden