Brædderne holdt stand mod brand i de krævede 10 minutter og er derfor lovlige til lofter og vægge.
28-01-2005
Salget af et 15 mm. profilbræt blev stoppet, da der opstod tvivl om lovligheden af brættet. Det overskred nemlig grænserne for, hvor meget af brættets overflademateriale, der ifølge de brandtekniske krav må fjernes.
Sagen opstod ved en konkret montering i et parcelhus, og medførte at leverandøren, Bygma Gruppen, straks indstillede salget af profilbrædderne, og entreprenøren udskiftede loftet i det nyopførte hus.
Men Bygma valgte, i samarbejde med Træbranchens Oplysningsråd (TOP), at få udført en brandprøvning på Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.
- Når man profilerer et bræt, nedsættes dets modstandsevne i forbindelse med brand. Derfor er der udarbejdet en vejledning for, i hvor stort omfang træet må profileres, og som samtidigt sikrer, at en beklædning af profilbrædderne opfylder gældende brandkrav. Der opstod tvivl om de pågældende profilbrædder, fordi de var profileret i et større omfang på både for- og bagside og dermed afveg fra vejledningen, siger direktør Bjarne Lund Johansen fra TOP.
- Men da der er tale om en vejledning, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at en beklædning af profilbrædder er ulovlig. Det skal der en brandprøvning til for at vise, og i dette tilfælde var resultatet altså, at beklædningen lever op til brandkravene, og at profilbrædderne derfor lovligt kan anvendes på vægge og lofter, siger han.
Brædderne opfylder altså kravene til en klasse 2 beklædning og opsættes de korrekt, kan de bruges til væg- og loftbeklædning i bl.a. enfamiliehuse. Samtidig skulle al tvivl om lovligheden af profilbrædderne på det danske marked være manet helt i jorden.
- De par måneder, der er gået med at planlægge og gennemføre prøvningen og udarbejde rapporten, har vi blandt andet brugt til at checke de profilbrædder, som er på markedet, og til at sikre os, at de lever op til den gældende vejledning for profilering af brædder til vægge og lofter, forsikrer Bjarne Lund Johansen og understreger, at leverandørerne på det danske marked tager sagen alvorligt.
- Det er vigtigt for både forbrugerne og byggeriet at vide, at de kan have tillid til, at produkterne lever op til de gældende regler, slutter han.
- mir
Tysk kvalitets siden 1860!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Fra Typehus til Drømme Villa
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Vinduer, døre, trapper og kviste
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Indberetninger skal ifølge boligministeren ”ikke bruges til chikane eller som middel til at lægge pres på certificerede rådgivere”
Forsvaret undtages fra alle muligheder for klager over byggeprojekter. Og det gør reelt borgerne retsløse
Zeppelin demonstrerede Cat Command på NordBau, hvor en gravemaskine i Málaga kan fjernstyres fra en kommandostation i Neumünster
Brødrene Dahl sætter nu gang i en omfattende udbygning af virksomhedens logistikfaciliteter i Randers. Første etape er en ny 36.000 kvadratmeter stor oplagsplads, som skal skabe kapacitet til vækst og bane vej for et automatiseret pallelager