UgensErhverv.dk

Syv valgønsker fra Dansk Byggeri

Organisationen har syv hovedpunkter som byggebranchen ønsker sig for den næste valgperiode.

28-01-2005

Set gennem Dansk Byggeris briller vil byggebranchen udvikle sig bedst muligt i Danmark, hvis politikerne vil sætte ind på syv vigtige punkter i den kommende valgperiode.

1. Der skal føres en økonomisk politik, der sikrer stabile vilkår for branchen. Politiske hovsa løsninger har en kedelige tendens til at ramme byggeriet hårdt. Konjunkturpolitiske indgreb skal gennemføres meget forsigtigt.

2. Der skal være lavere skat på arbejde, så det kan betale sig at gøre en ekstra indsats.

3. Bedre infrastruktur fordi det koster meget dyrt at vente i køer. Der skal vælges langtidsholdbare trafikløsninger – derfor hellere en udbygning af den københavnske metro frem for en letbane.

4. Vedligeholdelsesefterslæbet på offentlige bygninger og anlæg skal indhentes ellers bliver regning for genopretning endnu større for de næste generationer.

5. Forskningsindsatsen skal øges – især inden for energi. Inden for byggeforskningen er der tilmed store samfundsmæssige gevinster at hente, og Danmark kan få en international styrkeposition på linie med vindmølleindustrien.

6. Mere udlicitering så skattekronerne bruges mest effektivt. Alle offentlige bygge- og anlægsopgaver samt drift i relation til byggeri og anlæg skal udbydes, så markedskræfterne kan sikre effektiviteten. Samtidig skal kommunerne afholde sig fra selv at udføre bygge-, anlægs- og driftsopgaver og i stedet overlade det til de professionelle.

7. Der skal være en balanceret regional udvikling. På trods af at vi bor i et lille land er der store regionale forskelle, hvor den økonomiske udvikling halter bagud. Med strukturreformen kan vi få nogle værktøjer, der kan skabe grobund for vækst og fremgang i alle dele af landet, med udgangspunkt i hver enkelt regions styrkeposition.

- mir

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej