UgensErhverv.dk

Det Gyldne Søm til Aalborg havnefront

Byggesocietetet holder landskonference i Aalborg

20-09-2010

At Byggesocietetet på onsdag den 22. september afvikler sin årlige landskonference i netop Aalborg er langt fra nogen tilfældighed.

For landskonferencen, der vil tiltrække op mod 100 repræsentanter for branchenetværkets ca. 1.150 medlemmer, ønsker nemlig netop i år at hylde Aalborg Kommune for det visionære og langsigtede arbejde, der i disse år lægges i en modernisering af byens havnefronter på begge sider af Limfjorden. Blandt meget andet med oprettelsen af netop Utzon-centeret, hvor landskonferencen foregår.

Hyldesten vil finde sted i forbindelse med tildelingen af societetets hæderspris ”Det gyldne søm,” i år til en repræsentant for netop Aalborg Kommune. En uddeling, der hvert år siden 1979 har fundet sted som anerkendelse af en eller flere personer, et firma eller en kommune, som har gjort en særlig indsats til fremme af byggeriets og branchens image rundt om i Danmark. Med prisen følger - udover æren - et diplom og et gyldent 7-tommer søm.

”fortsætter…”



- Nye havnefronter er under udvikling mange steder i Danmark, og en væsentlig del af vores medlemmer er engageret i forskellige af projekterne. Det er derfor vigtigt, at vi lader os inspirere og tager ved lære af de bedste eksempler, forklarer formanden for Byggesocietetets lokalområde Aalborg, advokat Anne Henriksen, om valget af netop Aalborg som årets landskonferenceby.

Byggesocietetet er byggesektorens faglige netværk, hvor byggeriets aktører på landsplan og på tværs af fag, - arkitekter, entreprenører, håndværkere, banker, developere, advokater, ejendomsmæglere og –administratorer etc. - mødes og drøfter problemstillinger af fælles interesse og fra tid til anden også afsender signaler, der lyttes til på f.eks. Christiansborg.

Udover prisuddeling og selve landsmødet med beretning, regnskab o.s.v. er landskonferencen i år også i høj grad planlagt som et arbejds- og studiebesøg, hvor bl.a. værtsbyens nye, kæmpestore kulturhus, Nordkraft, besøges. Ligeledes skal deltagerne sejles rundt for også fra søsiden at opleve de vigtigste af de mange nye byggerier og anlæg, som skyder markant op i Aalborgs havneområder, bl.a. Musikkens Hus, Jomfru Ane Parken, Platform 4 og Østhavnen.

Utzon Centeret, hvor landskonferencen og prisuddelingen foregår, er tegnet af byens verdensberømte søn og arkitekt Jørn Utzon og dennes søn Kim. Centeret er Aalborgs nye samlingssted for arkitektur, design og kunst, udstillinger og konferencer blandet med kulinariske oplevelser.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker

Slut med at reagere på bagkant

Slut med at reagere på bagkant

Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant

Totalentreprenør fundet til komplekst renseanlægsprojekt i Vestjylland

Totalentreprenør fundet til komplekst renseanlægsprojekt i Vestjylland

Ringkøbing-Skjern Forsyning har valgt entreprenørvirksomheden VAM til at modernisere og fremtidssikre Ringkøbing Renseanlæg. Projektet omfatter en ny og enklere processtruktur, renovering af pumpestationen og højvandssikring af anlægget