UgensErhverv.dk

VKR Holding overtager Exhausto

VKR Holding styrker sin position inden for ventilation og indeklima

14-09-2010

VKR Holding køber 70 pct. af aktierne i Exhausto Gruppen, der har et stærkt brand i Danmark og på en række europæiske markeder. Købet omfatter også Novema Aggregater AS, der blev en del af Exhausto Gruppen i januar 2010, mens søsterselskabet Exhausto CDT (røgsugere) ikke indgår i købet.

- Exhausto er en oplagt og markant udvidelse af vores forretningsområde for Ventilation & Indeklima, siger adm. direktør Leif Jensen fra VKR Holding og fortsæt-ter:

- Vi investerer i forlængelse af vores mission om dagslys, frisk luft og bedre miljø. Exhausto passer godt ind i vores portefølje. Dels matcher og supplerer virksomheden de kompetencer, der allerede findes i vores virksomheder. Dels er det Skandinaviens største familieejede ventilationsvirksomhed med en omfattende produktudvikling og en grøn profil. Vi kigger bredt og globalt og alligevel faldt valget denne gang på en virksomhed med danske rødder.


”fortsætter…”


- Med købet får vi nu for alvor kræfter og kompetencer til at gøre noget ved et af de kommende års store samfundsudfordringer: Indeklimaet. Der har i årevis været fokus på bygningernes rent energimæssige forhold og der er opnået store resultater på dette område.

De kraftigt isolerede og tætte bygninger stiller imidlertid stigende krav til et godt indeklima og ventilation med varmegenvinding, ikke mindst her i Europa, hvor vi tilbringer 80-90 pct. af tiden indendørs. Et godt indeklima i boliger, børneinstitutioner, skoler, kontor-bygninger og indkøbscentre kan reducere belastningen på sundhedsvæsenet og samtidig øge indlæringen, trivslen og effektiviteten. Derfor mener vi det vil være et område i vækst, siger Leif Jensen.

Hybrid ventilation i vækst i Europa

Kim R. Rasmussen er divisionsdirektør i VKR Holdings forretningsområde for Ventilation & Indeklima. Han uddyber opkøbet således:

- Hybrid ventilation, altså kombinationen af naturlig og mekanisk ventilation, vinder mere og mere frem, og her kan Exhausto bidrage med væsentlige kompetencer indenfor mekanisk ventilation, der spiller godt sammen med de kompetencer indenfor naturlig ventilation, der allerede findes i vores øvrige virksomheder.

Exhausto har en stærk position på mekaniske løsninger, der ikke alene giver en høj komfort, men også er energibesparende. Ventilationsområdet er i vækst i hele Europa, både pga. øget fokus på indeklima, men også fordi den rigtige ventilation kan reducere energiforbruget, forklarer Kim R. Rasmussen.


Sælgeren af Exhausto, Peter Hermansen, siger om salget:
- Det ligger mig meget på sinde, at virksomheden fremover får et godt hjem i form af de rette ejere. Jeg er 65 år, og det er det rigtige tidspunkt for mig at trappe ned, og mit fokus har derfor været på at sikre at virksomheden også fremover har ejere med ressourcer, kompetencer og værdier, der kan udvikle virksomhe-den. Jeg har set mig grundigt om, og valget faldt på VKR Holding, fordi virksomheden er en langsigtet investor, der vil udvikle Exhausto med respekt for medarbejdere, leverandører og kunder.”


Handlen, der er betinget af godkendelse fra de tyske og norske konkurrencemyndigheder, er VKR Holdings tredje virksomhedsopkøb indenfor det seneste år. I november 2009 overtog VKR Holding canadiske Gienow og i juli 2010 Loewen med Nordamerika som det primære marked.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker

Slut med at reagere på bagkant

Slut med at reagere på bagkant

Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant

Totalentreprenør fundet til komplekst renseanlægsprojekt i Vestjylland

Totalentreprenør fundet til komplekst renseanlægsprojekt i Vestjylland

Ringkøbing-Skjern Forsyning har valgt entreprenørvirksomheden VAM til at modernisere og fremtidssikre Ringkøbing Renseanlæg. Projektet omfatter en ny og enklere processtruktur, renovering af pumpestationen og højvandssikring af anlægget