UgensErhverv.dk

Centralisér byggesagsbehandlingen

Dansk Byggeri foreslår den kommunal byggesagsbehandling i stedet samles i fem landsdækkende centre

13-09-2010

Erhvervs- og byggestyrelsen har netop offentliggjort ny Rambøll-rapport om kommunernes sagsbehandling af byggesager. Rapporten konkluderer, at kommunerne generelt håndterer byggesagsbehandling meget forskelligt både i forhold til tid og til hvilke udgifter, der skal indgå i kalkulationen af omkostningerne. Dog fastslår rapporten, at kommunernes gebyrindtægter ikke overstiger omkostningerne.

Rapporten kommer i kølvandet på, at gebyrerne i flere kommuner er steget med op til over 100 pct. på få år og ventetiderne er lange. Dansk Byggeri har beklaget de stigende gebyrer og lange ventetider og kvitterer for, at der nu sendes ny bekendtgørelse ud.

- Vi kvitterer for det gode samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen. Men hvis det virkelig er rigtigt, at kommunernes gebyrindtægter ikke overstiger omkostningerne, sådan som rapporten siger, så har man jo også blåstemplet for eksempel Fredensborg kommune, der tager 24.300 kr. for at behandle byggeri af et ukompliceret parcelhus. Der er derfor brug for, at tænke området helt forfra, siger chefkonsulent Kathrine Stampe fra Dansk Byggeri.

”fortsætter…”




Hun foreslår, at kommunal byggesagsbehandling i stedet samles i fem landsdækkende centre, der står for al sagsbehandling af erhvervs- og privatbyggeri. Centrerne skal have en fælles hjemmeside med angivelse af ventetider og gebyrsatser, så virksomheder og borgere kan vælge, hvilket center, man vil have til at behandle sin byggesag.

- Det er jo ingen naturlov, at kommunerne skal varetage dette område. Nok er det en myndighedsopgave, men på en lang række andre områder, fx udbetaling af pension, har man jo også samlet opgaverne. Det giver god mening, fordi man samler spidskompetencer og derfor kan høste stordriftsfordele, der kan mærkes på pengepungen og i form af kortere ventetider, siger Kathrine Stampe.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker

Slut med at reagere på bagkant

Slut med at reagere på bagkant

Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant

Totalentreprenør fundet til komplekst renseanlægsprojekt i Vestjylland

Totalentreprenør fundet til komplekst renseanlægsprojekt i Vestjylland

Ringkøbing-Skjern Forsyning har valgt entreprenørvirksomheden VAM til at modernisere og fremtidssikre Ringkøbing Renseanlæg. Projektet omfatter en ny og enklere processtruktur, renovering af pumpestationen og højvandssikring af anlægget