UgensErhverv.dk

Fradrag for boligforbedring

Et boligforbedringsfradrag vil kunne målrette statslige midler til f.eks. energirenovering og bæredygtige løsninger, mener byggemagasinet Byg Tek

10-09-2010

- Det gryende økonomiske opsving går helt og aldeles uden om byggeriet. Hvor den samlede ledighed på arbejdsmarkedet lige nu er på 4,1 pct., så er ledigheden i bygge- og anlægsbranchen på hele 12 pct
Og regeringens finanslovsforslag skaber ikke grundlag for optimisme i byggeriet, hvor beskæftigelsen fortsat dykker.

Det konstaterer chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i byggemagasinet Byg Tek, som netop er kommet på gaden

Byg Tek’s chefredaktør slår til lyd for, at politikerne seriøst overvejer at indføre et boligforbedringstilskud i stil med den svenske ROT-model

- Byggesektoren har altid været brugt som konkjunkturregulator og selvom branchen vel nok helst er fri for politisk indblanding, så er den politiske styring af markedet kommet for at blive. Da byggeri er et udpræget hjemmemarkedserhverv er effekten af hver investeret krone i sektoren hurtig mærkbar på beskæftigelse – og altså også den modsatte vej, når investeringerne hører op, understreger Byg Tek på lederplads.

- Udover at skabe beskæftigelse og vækst, så er et boligforbedringsfradrag en oplagt mulighed for at målrette statslige midler til f.eks. energirenovering og bæredygtige løsninger. De svenske erfaringer viser, at der tilmed er et positivt skatteprovenu. ROT-ordningen giver altså foruden beskæftigelse og økonomisk vækst klingende mønt i statskassen!

Udover tilskud/fradrag for en del af håndværkerlønnen kan en dansk model f.eks. udvides til også at omfatte tilskud/fradrag til energirigtige byggematerialer o.a. ligesom en dansk model kan gælder både ejerboliger, lejeboliger og erhvervsbygninger.

Umiddelbart er der vel ikke noget at betænke sig på og opfordringen til politikerne skal derfor lyde: Tag nu fat og få indført et boligforbedringsfradrag!,skriver Byg Tek på lederplads

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker

Slut med at reagere på bagkant

Slut med at reagere på bagkant

Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant

Totalentreprenør fundet til komplekst renseanlægsprojekt i Vestjylland

Totalentreprenør fundet til komplekst renseanlægsprojekt i Vestjylland

Ringkøbing-Skjern Forsyning har valgt entreprenørvirksomheden VAM til at modernisere og fremtidssikre Ringkøbing Renseanlæg. Projektet omfatter en ny og enklere processtruktur, renovering af pumpestationen og højvandssikring af anlægget