Entreprenørfirmaet Jorton bygger for isbjørne, sæler og fugle i Zoo
06-09-2010
Det bliver entreprenørfirmaet Jorton, der kommer til at bygge ”Den Arktiske Ring” – Københavns Zoologiske Haves kommende store prestigeprojekt. Det stod klart, da Jorting Zoo for nylig underskrev den kontrakt, der i 2012 kommer til at give isbjørne, sæler og fugle optimale ”arbejdsforhold” i det næstdyreste anlæg i Zoo’s historie.
Jorton skal stå for jord- og betonarbejde, tagdækning og indendørs granitbelægning.
Og det er store mænger, der skal håndteres. 500 tons armering, 3500 kubikmeter beton, tre kraner og 25 mand. Det er omtrent, hvad det kræver at bygge ”Den Arktiske Ring”, Københavns Zoo’s nye store anlæg til isbjørne, sæler og fugle, der skal stå færdigt i 2012.
- I Den Arktiske Ring er betonen arkitekturen. Betonen, som er hvid, skal stå synlig for publikum med blanke overflader. Valget faldt på Jorton, som efter flere prøvestøbninger var i stand til at give et realistisk bud på, hvordan virkeligheden vil komme til at tage sig ud, når der skal støbes så mange kubikmeter synlig beton, siger Zoo’s projektleder Bolette Marott.
”fortsætter…”
Den Arktiske Ring er ikke hverdagskost hos entreprenørfirmaet, hvis hovedaktiviteter ligger inden for bolig-, erhvervs-, institutions- og brobyggeri.
- Det er et fantastisk spændende projekt. Det er et kompliceret anlæg med en meget interessant arkitektur og lækre løsninger. Den synlige beton kommer til at stille store krav til vores æstetiske evner inden for betonarbejde. Det bliver sjovt og ekstremt udfordrende, siger afdelingsleder Finn Thygesen.
Noget af det, der adskiller byggeriet fra traditionelt betonbyggeri, er husets elipseform og det faktum, at det er en dobbeltvægkonstruktion med isolering imellem, og at konstruktionen skal være 100 pct. vandtæt for at holde de mange kubikmeter vand ude som Zoo’s tre isbjørne skal tage flere daglige svømmeture i.
Men selve byggeriet er ikke de eneste udfordringer, som Jorton kan forvente undervejs i processen. Zoo holder åbent 365 dage om året, og det betyder, at havens gæster konstant kan følge med i arbejdet.
- Publikum har absolut første prioritet, og som entreprenør må vi sno os på den plads, som nu engang er tilgængelig. Byggepladsens areal er stort set det samme som byggeriets areal. Så vi joker med, at vi kommer til at skulle stå på tæer, inden vi er færdige, siger Finn Thygesen.
For at undgå at forstyrre havens dyr og gæster mere end højst nødvendigt har byggeprojektets parter lejet jord af Slots- og Ejendomsstyrelsen ved Frederiksberg Slot, så maskiner, materiel og mandskab kan komme ind på byggepladsen ad ”bagdøren” i Frederiksberg Have.
Sideløbende med Den Arktiske Ring bygger Jorton også en fritflyvningsvoliere til Zoo’s flamingoer, pelikaner m.fl.
tøtte
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Læs september 2026 udgaven her
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
Ringkøbing-Skjern Forsyning har valgt entreprenørvirksomheden VAM til at modernisere og fremtidssikre Ringkøbing Renseanlæg. Projektet omfatter en ny og enklere processtruktur, renovering af pumpestationen og højvandssikring af anlægget
I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt