Aktive ventilationsanlæg i tætte huse

Supertættehuse kan være sundhedsskadelige, mener brancheforeningen Dansk Ventilation

01-09-2010

- Supertætte og højisolerede byggerier indeholder en potentiel trussel mod folkesundheden. Det mener direktør i brancheforeningen Dansk Ventilation, Christen Galsgaard.
- For at sikre et sundt indeklima bør der installeres aktiv ventilation, som renser indeluften for partikler og korrigerer for fugtighed og temperatur, siger han.

Han fremhæver, at en reduktion af energiforbruget i nye bygninger på 75 pct. frem til 2020 er målet i den energipolitiske aftale, som regeringen indgik med et bredt flertal i Folketinget i 2008. Det første af tre centrale punkter i aftalen, bygningsreglementet BR2010, trådte i kraft 1. juli.

- Overordnet stiller BR2010 krav om, at bygningsejere skal anvende de mest energieffektive og rentable løsninger, når huse bygges eller renoveres. Og kravene er særdeles detaillerede i den knap 150 sider lange lovbekendtgørelse. Sådan må det være, hvis målet om en besparelse på 25 pct. på energiregnskabet frem til 2015 skal nås.
Konkret betyder de nye regler, at et hus på 125 kvm. fremover må bruge 61 kWh. per kvadratmeter om året (det svarer til ca. 6 liter olie) - i forhold til de gamle regler fra 2008 om et forbrug på 88 kWh. pr. kvm., forklarer Christen Galsgaard..

Han betegner BR2010 som et rigtig godt værktøj til energibesparelser i bygningsmassen herhjemme, men gør opmærksom på, at de nye, supertætte og højisolerede byggerier indeholder en potentiel trussel mod folkesundheden:
- Det er tvingende nødvendigt, at de energibesparende foranstaltninger kombineres med aktive ventilationsanlæg, som sørger for, at luften i husene renses, recirkuleres og korrigeres for temperatur og fugtighed.
Et højisoleret og ekstremt tæt hus uden et veldimensioneret, aktivt ventilationsanlæg vil få et usundt indeklima præget af høj luftfugtighed og et højt indhold af partikler i indeluften, hvor mennesker i bedste fald vil føle sig skidt tilpas og i værste fald udvikle allergiske reaktioner, luftvejslidelser og kronisk hovedpine, siger Christen Galsgaard.

"fortsætter..."

Og det er ikke alene de mennesker, der opholder sig i bygninger med dårligt indeklima, der risikerer at tage skade:

- Hvis luftfugtigheden er for høj, og temperaturen er forkert, bliver bygningen en rugekasse for skimmelsvamp og alskens anden svampevækst, som ødelægger bygningskonstruktionen og i øvrigt føjer endnu en usund dimension til det i forvejen uhensigtsmæssige indeklima, påpeger Christen Galsgaard.

- Det fremgår af en artikel 27. august i Ingeniøren, at en række forsøg med egentlig lavenergihuse herhjemme kun delvis har været en succes. Blandt andet har energiforbruget været højere end forventet, og der har været problemer med for høje temperaturer om sommeren - helt op til 30 grader eller mere.

I Dansk Ventilation har vi fulgt forsøgsbyggerierne nøje, og vores konklusion på de forholdsvis mange negative meldinger er, at det er i beregningsfasen, at tingene går galt. Det er essentielt ved projekteringen af lavenergihuse og også huse, som bygges i henhold til BR2010, og som ikke karakteriseres som egentligt lavenergibyggeri, at arkitekt, rådgivende ingeniør og leverandøren af varme- og ventilationsanlægget arbejder tæt sammen.

Som regel er dimensioneringen af varme- og indeklimaanlægget foretaget ud fra computerberegninger, men disse modelforsøg må ikke stå alene og uimodsagte. Dansk Ventilations medlemsvirksomheder har den nødvendige erfaring og ekspertise til at agere som sparringspartnere, når nybyggeri eller energirenovering projekteres, og der vil ofte være forhold, som de standardiserede computerprogrammer simpelthen ikke tager højde for, siger Christen Galsgaard.

tøtte