UgensErhverv.dk

Ringe arbejdsmiljø på byggepladser

To ud af tre virksomheder inden for bygge og anlæg er ikke gode venner med arbejdsmiljøloven

18-01-2005

Trods stor fokus på emnet står det ifølge Arbejdstilsynet (AT) stadig sløjt med arbejdsmiljøet på byggepladser - til stor fortrydelse for BAT-kartellet, som har lavet en gennemgang af AT’s tilsyn de seneste fire år.

Sidste år fik ikke færre end 66% af virksomhederne inden for byggeri og anlæg det stempel på sig, at de hverken kan eller vil leve op til kravene i arbejdsmiljøloven – også kaldet niveau tre-virksomheder. I år 2000 lå det tal på blot 36%. I det lys er det naturligt, at der nu kun er 12% af virksomhederne, som inden for arbejdsmiljø ligger i front, mens det tal i 2002 var på 36%.

Forklaringerne kan være flere – bl. a. at AT’s tilsynsførende har fået et bedre blik for, hvor arbejdsmiljøet halter, ligesom man hos BAT peger på, at afskaffelsen af de administrative bøder, som blev fjernet i 2001, ikke fremmer firmaernes motivation til at få udarbejdet lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV), blive tilmeldt en bedriftssundhedstjeneste (BST) og få etableret en sikkerhedsorganisation. Elementer som før kunne udløse en bøde på typisk 10.000 kr.

Større risiko på jobbet
Heller ikke AT har en åbenbar forklaring på tingenes tilstand. En af årsagerne kan dog være, at alene tunge løft kan sætte et firma i niveau tre, men generelt er Tilsynet bekymret over, at så mange virksomheder ligger i kategori tre, som dels betyder, at de har alvorlige arbejdsmiljø-problemer, og dels at de ansatte der løber en større risiko for at komme ud for skader eller en ulykke.

Hos Dansk Byggeri er man dog ikke så bekymret. Her peger man bl. a. på, at netop i byggebranchen sker det, at der løftes tunge ting, og når det hænder stempler AT hurtigt firmaet til at ligge på niveau tre. Det samme sker, hvis firmaet ikke opfylder formelle krav om at nedskrive fx en vurdering af arbejdspladsen, og af samme grund er Dansk Byggeri i gang med uddanne især sine små medlems-virksomheder i at få tingene skrevet ned.
krus-

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej