UgensErhverv.dk

Lav omsætning i byggeriet

Bygge- og anlægsbranchens indenlandske salg var i juni i år 15,2 mia. kr. Det er 1,2 mia. kr. mindre end i juni 2009

05-08-2010

De sæsonkorrigerede tal for bygge- og anlægsbranchens omsætning på hjemmemarkedet viser en fremgang fra februar til juni i år på 15 pct., oplyser seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse af firmaernes salg af varer og tjenesteydelser.

- Korrektionen for sæsonudsving sker imidlertid på grundlag af den gennemsnitlige udvikling måned for måned gennem et år, og den sidste vinter var som bekendt ikke en "gennemsnitsvinter", men derimod en usædvanlig hård vinter.

I de første måneder af 2010 tvang det strenge vintervejr bygge- og anlægsvirksomhederne til at udsætte ekstraordinært mange projekter. Det vil sige, at en del af den produktion, der var planlagt til udførelse i årets første kvartal, først blev udført i årets andet kvartal, og denne ekstraordinært store overflytning af aktivitet har Danmarks Statistik ikke taget højde for i de sæsonkorrigerede tal for omsætningen, pointerer seniorøkonom Finn Bo Frandsen.

”fortsætter…”





Ser man derimod på omsætningen i hele 1. halvår, så er der i 2010 et fald på 19,4 pct. i faste priser i forhold til 2009.

- Der er aftagende aktivitet på alle tre hovedområder, dvs. nybyggeri, reparation og vedligeholdelse samt anlægsvirksomhed, siger Finn Bo Frandsen, og henviser til Dansk Byggeris konjunkturanalyse fra denne sommer.

- Bygge- og anlægsaktiviteten er meget hårdt ramt af lavkonjunkturen. Der er derfor god grund til at stimulere efterspørgslen ved at fremrykke nogle af de projekter, som allerede er besluttet.

I de kommende år vil regionerne med statens hjælp investere 40 mia. kr. i nybyggeri og renoveringer af sygehuse, og det er derfor oplagt at fremrykke nogle af disse projekter. Det vil både være til gavn for patienter, pårørende og personale og give besparelser på driften samtidig med, at bygge- og anlægsbranchen vil kunne opnå en højere produktion under lavkonjunkturen og dermed have mulighed for at fastholde kompetencerne til der igen bliver konjunkturfremgang, siger Finn Bo Frandsen.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Migrantarbejdere bliver udnyttet og snydt

Migrantarbejdere bliver udnyttet og snydt

Beskæftigelsesministeren peger på, at der med blandt andet entreprenørstop og id-kort er indført redskaber, der kan bekæmpe social dumping

Drop registreringsafgiften på elbiler

Drop registreringsafgiften på elbiler

Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne

120 millioner til bedre stationer over hele landet

120 millioner til bedre stationer over hele landet

Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger