UgensErhverv.dk

Forsat nedgang i byggeri

Konjunkturanalyse fra Dansk Byggeri viser dog svagere nedgang end i 2003.

17-02-2004

Konjunkturanalyse fra Dansk Byggeri viser dog svagere nedgang end i 2003.

Nedgangen i bygge- og anlægssektoren ser ud til at fortsætte i 2004 og 2005. Det viser Dansk Byggeris netop udsendte "Konjunkturanalyse februar 2004". Der er dog et lille lyspunkt for området, nemlig at nedgangen vil være svagere end i 2003.

- Det varer endnu et par år, før opsvinget slår i gennem i bygge- og anlægssektoren. Det er det private boligbyggeri, som holder damp på kedlerne. Det boligløse opsving har taget revanche, mener afdelingschef Vibeke Gaardsholt fra Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri vurderer, at det især er erhvervsbyggeriet, som fortsat vil lide under de svage konjunkturer, der har gjort virksomhederne tilbageholdende med at investere.

- Udflytning af produktion fra Danmark og anvendelse af moderne teknologi, som generelt optager mindre plads i produktionshallerne, betyder, at byggeriet af fabrikker og værksteder er i strukturel tilbagegang, udtaler hun.

Således er produktionsværdien af erhvervsbyggeriet faldet til under 30 mia. kr., ifølge Dansk Byggeri. Til gengæld har værdien af boligbyggeriet stabiliseret sig på over 40 mia. kr.

Men efter et par år med kraftigt stigende boligbyggeri, peger byggeaktiviteten nu i den modsatte retning på denne del af markedet. Det er først og fremmest byggeriet af almene boliger, som går tilbage, mens den private del af boligbyggeriet fortsat stiger.

Markedet for reparation og vedligeholdelse befinder sig på et fortsat højt niveau, godt hjulpet på vej af den lave rente, mens anlægsmarkedet forventes at holde et stabilt niveau i 2004, mener Dansk Byggeri.

- Byggeriet af nye boliger er lyspunktet i den danske byggesektor lige nu, siger Vibeke Gaardsholt. Dansk Byggeri vurderer, at der vil blive bygget 11.700 nye parcel- og rækkehuse i 2004, hvilket er en stigning på 4,5 % i forhold til 2003.

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 16/2024 - 2)

Konkurser i byggeriet (Uge 16/2024 - 2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Økonomisk usikkerhed kommer i vejen for energirenoveringer

Økonomisk usikkerhed kommer i vejen for energirenoveringer

Kun 13 procent af danskere forventer at investere i energioptimering af deres bolig i år. Det viser en undersøgelse fra Exometric, der peger på økonomien som den største barriere

- Børsen bør genopbygges bæredygtigt

- Børsen bør genopbygges bæredygtigt

Når Børsen skal genopbygges, bør bæredygtighed være et af de bærende principper. Sådan lyder det fra Konstruktørforeningens formandskab, som opfordrer politikerne til at fjerne de benspænd, der ligger i de nuværende dokumentationskrav

Flot hæder til Carl Ras

Flot hæder til Carl Ras

Engrosvirksomheden Carl Ras har vundet Great Place To Work's konkurrence om Danmarks bedste arbejdspladser i kategorien for mellemstore virksomheder