Stadig flere elektrikere, tømrere og murere skifter værktøjet ud med bøger
30-07-2010
Ingeniørhøjskolen i Århus melder om en markant stigende interesse for skolens adgangskursus, som er et tilbud til håndværkere eller andre med erhvervsfaglig baggrund, der ønsker at læse videre til ingeniør. Antallet af ansøgere er næste fordoblet på bare et år.
- Ledigheden i byggebranchen er eksploderet, og det rammer håndværkerne hårdt. Vores adgangskursus er meget populært. Det er en billet til ingeniøruddannelsen og dermed til spændende jobs, attraktive lønninger og fine beskæftigelsesudsigter, siger studieleder Mette Ramsing Lindhardtsen.
I dag har cirka en femtedel af alle studerende på Ingeniørhøjskolen i Århus en håndværksmæssig baggrund.
”fortsætter…”
Torsten Sødinge Gregersen er tidligere klejnsmed, men forfølger i dag drømmen om at blive ingeniør. Han har skiftet arbejdslivet ud med studielivet og fortryder det ikke et sekund:
- Ingeniøruddannelsen giver mig mulighed for at arbejde både teoretisk, praktisk og kreativt. Det handler ikke bare om at grave sig ned i bøgerne. Jeg kan godt lide, at undervisningen har et klart anvendelsesfokus, og min erfaring som klejnsmed er kun et plus..
Selvom Torsten Gregersen har sagt farvel til en fast månedsløn for i dag at leve på SU, er han ikke i tvivl om, at det betaler sig at investere i uddannelse.
- Ingeniører lægger ud med en høj startløn, og jeg er helt overbevist om, at det lønner sig i sidste ende, siger Torsten Sødinge Gregersen.
Adgangskurset til ingeniøruddannelsen tager 1-2 år alt efter alt efter faglig baggrund, og undervisningen består af matematik, fysik, kemi, engelsk og dansk.
- Fagene er teknisk tonede, forklarer Mette Ramsing Lindhardtsen.
- Vi vil f.eks., hellere læse artikler om solcelleenergi end om Shakespeare.
Undervisningen foregår på Ingeniørhøjskolen, og de studerende på adgangskursus deler både studiemiljø og laboratorier med de ingeniørstuderende.
Ny chance til drengene
Undersøgelser viser, at drenge halter bagefter, når det gælder uddannelse. I dag får 53 pct. af pigerne en videregående uddannelse, mens det samme kun gælder for 37 pct. af drengene.
- Ingeniørhøjskolens adgangskursus kan være en ny chance for de drenge, som måske først lidt sent kommer i tanke om, at de vil have en videregående uddannelse, mener Mette Ramsing Lindhardtsen.
- Vores adgangskursus er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan skabe nye overgange mellem de erhvervsfaglige uddannelser og videregående uddannelser. Og det kommer især drengene til gode. De har måske været enormt skoletrætte efter folkeskolen, men deres hoveder fejler ingenting. Adgangskursus er en ny chance for dem.
Ingeniørhøjskolens adgangskursus er SU-berettiget. Der er studiestart både i august og i februar.
For en håndværker tager ingeniøruddannelsen inklusiv adgangskursus 4½ år.
tøtte
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tagdækkernes faldsikringssystem
Fra Typehus til Drømme Villa
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning og Miljøsanering
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Beskæftigelsesministeren peger på, at der med blandt andet entreprenørstop og id-kort er indført redskaber, der kan bekæmpe social dumping
Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger