UgensErhverv.dk

Antallet af uddannelsesaftaler er på vej op

Der er spæde tegn på, at det er blevet lidt nemmere for de unge at få en uddannelsesaftale med byggeriet

09-07-2010

Byggeriet mærker endnu ikke den optimisme, som andre brancher taler om, hvilket meget naturligt betyder, at mange af byggeriets virksomheder har holdt sig tilbage i forhold til at indgå uddannelsesaftaler med unge, der har afsluttet deres grundforløb.

Det ser dog ud til, at det forhold er ved at vende, vurderer Dansk Byggeri efter at have set de seneste tal for indgåelse af uddannelsesaftaler.

- Når ordrebogen er tom tjener en læreplads ikke noget formål. Tager man imidlertid lærepladser som barometer for byggeriets tilstand, så lysner det en smule, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. Han fortsætter:

- Vi glæder os over en stigning i antallet af uddannelsesaftaler på 26 % i forhold til samme periode i 2009 inden for bygge- og anlægsområdet. Det tegner et billede af virksomheder, som nu igen tør tage et sådant ansvar og som tror på fremtiden. Uddannelse af de unge er meget vigtigt, og vi ved, at byggeriet i løbet af få år får hårdt brug for velkvalificeret arbejdskraft, siger han.

Stadig bekymring
Størst stigning viser tømrerfaget med over 40 % flere uddannelsesaftaler. Statistikken tyder dog også på, at virksomhederne fortsat er en smule bekymret, da der er en ekstra stor stigning på korte uddannelsesaftaler, nemlig en stigning på 101 %.

- Der hersker altså fortsat en vis utryghed, og vi skal også stadig være opmærksomme på, at antallet af skolepraktikelever er steget med 78 %. Det betyder, at der nu er 1285 elever i gang på skolepraktik.





Ros for praktikpladspræmie
Michael H. Nielsen gør også opmærksom på, at det ikke mindst på bygge- og anlægsområdet har været meget nyttigt med den praktikpladspræmie, som har belønnet virksomhederne med 50.000 kr. ved indgåelse af en uddannelsesaftale.

- Der er al mulig grund til at rose dette initiativ, som har forhindret billedet i at krakelere yderligere, da det så sortest ud. Samtidig skal vi også fastholde hinanden på betydningen af en indsats i de faglige udvalg og skolernes praktikpladsopsøgende arbejde. Vi skal jo helst have endnu flere ind i en ordinær uddannelsesaftale, så vi sikrer byggeriet den nødvendige fremtidige arbejdskraft, slutter direktøren.

-los

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

Bygning 60 på Høvelte Kaserne står nu klar efter en to år lang renovering. Murstensbygningen fra 40'erne har fået forlænget sin levetid markant – og er blevet indrettet som moderne arbejdsplads for Forsvarets medarbejdere