UgensErhverv.dk
Kommunale entreprenørafdelinger koster dyrtDe kommunale materialegårde koster skatteyderne dy

Kommunale entreprenørafdelinger koster dyrt

Mere end halvdelen af de kommunale vej- og parkopgaver varetages af kommunerne selv. Dansk Byggeri minder om, vej- og parkvedligeholdelse ikke er en kommunal opgave

06-07-2010

Skatteborgerne betaler hvert år dyrt for at landets kommuner driver håndværker- og entreprenørvirksomhed. Men hvis de kommunale materielgårde blev frasolgt og opgaverne udliciteret ville kommunerne kunne hente mere end 600 millioner kroner i effektiviseringsgevinst. Det viser en analyse, som Dansk Byggeri har foretaget.

- Det er uforståeligt, at kommunerne vælger at beholde opgaver som vedligeholdelse af veje og grønne områder i deres eget regi, når det flere gange er dokumenteret, at private virksomheder kan løse opgaverne til en lavere pris, siger chefkonsulent Kathrine Stampe Andersen, Dansk Byggeri.

Hun tilføjer:

- Samfundet går glip af en betydelig økonomisk gevinst, når kommunerne vælger selv at drive håndværker- og entreprenørvirksomhed. Og set i lyset af kommunernes økonomiske situation, må vi endnu en gang opfordre kommunerne til at frasælge materielgårdene og udlicitere opgaverne. Alt andet vil være udtryk for manglende respekt for borgernes skattepenge.

Fortsættes…




Svært at kontrollere økonomien
En af de virksomheder, som er lykkedes med at vinde en række kommunale udbud på vej- og parkområdet er Arkil A/S, og her peger divisionsdirektør Michael Stisen på, at den manglende gennemsigtighed i de kommunale regnskaber er et stort problem, når en privat virksomhed skal byde på en kommunal opgave.

- Regnskaberne for de kommunale materielgårde er flettet sammen med resten af kommunens økonomi. Dermed bliver det svært at kontrollere, om et eventuelt modbud fra kommunens egen entreprenørafdeling efterfølgende lever op til de lovede priser, siger Michael Stisen.

Den problemstilling kan Kathrine Stampe Andersen nikke genkendende til.

- Det er langt fra altid til at se, hvilke omkostninger, de kommunale entreprenørafdelinger regner med i deres tilbud. Dermed er det heller ikke altid, at kommunens egne folk ender med at være de billigste, selvom det ser sådan ud i tilbuddet, siger hun.

-los

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

Bygning 60 på Høvelte Kaserne står nu klar efter en to år lang renovering. Murstensbygningen fra 40'erne har fået forlænget sin levetid markant – og er blevet indrettet som moderne arbejdsplads for Forsvarets medarbejdere