UgensErhverv.dk

Energimærkning i boligannoncer

Nu skal boligens energimærkning vises i salgsannoncerne

02-07-2010

Folketinget vedtog i maj 2010 enstemmigt en lovændring, som forpligter husejerne til at udarbejde en energimærkning af deres bolig inden den annonceres til salg.

Formålet er at sikre, at energimærket vises i salgsannoncer for ejendomme, der sættes til salg efter 1. juli 2010, hvor loven træder i kraft. Det betyder, at købere af boliger vil kunne se på bygningens energiklasse på salgsannoncen. Energiklassen angives på en skala fra A til G, hvor A er bedst på samme måde som for køleskabe og andre hårde hvidevarer, der har været omfattet af en lovpligtig mærkningsordning i mange år.


- Hvis vi skal nå regeringens målsætninger om klima og forsyningssikkerhed, skal der gøres en indsats for energibesparelser i mange år fremover. Det gælder også for bygninger, der bruger en stor del af energien i samfundet i dag, siger klima- og Energiminister Lykke Fris.

- Derfor er det også vigtigt, at borgere, der skal have nyt hus, energimæssigt set ikke køber katten i sækken. Jeg tror, at lovændringen vil give et bidrag til, at energiforholdene for boliger kommer mere i fokus når der skal handles boliger, og dermed også giver et skub fremad for besparelsesindsatsen. Jeg er glad for, at der i Folketinget var stor forståelse for dette og at loven blev vedtaget enstemmigt, siger Lykke Fris.

”fortsætter…”



Energiforbruget til opvarmning af bygninger udgør 40 pct. af det samlede energiforbrug. Danmark har i dag verdens strammeste energikrav til nye bygninger, men nybyggeri udgør imidlertid kun 1 pct. af den samlede bygningsmasse. Langt det største potentiale for reduktion af energiforbruget til opvarmning af bygninger findes derfor i eksisterende bygninger bl.a. enfamilieshuse.

Bygninger adskiller sig fra de fleste andre energiforbrugende områder ved, at de har en meget lang levetid. De bygningsændringer, bl.a. energibesparelsesforanstaltninger, vi gennemfører i dag har således konsekvenser mange år ud i fremtiden.

Energimærkningen giver et billede af bygningens energiforbrug og et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre, herunder hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger.

Lovændringen gør det nu muligt for en boligkøber at forholde sig til boligens energiforbrug og besparelsespotentialet meget tidligt ved huskøb. Det reducerer usikkerhederne om energiforbruget for boligkøberen og giver bl.a. øget mulighed for at indtænke behovet for energirenovering i boligfinansieringen.

tøtte

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

Bygning 60 på Høvelte Kaserne står nu klar efter en to år lang renovering. Murstensbygningen fra 40'erne har fået forlænget sin levetid markant – og er blevet indrettet som moderne arbejdsplads for Forsvarets medarbejdere