Peg med mobiltelefonen og nyt program viser landskabet med det valgte hus i de ønskede materialer på telefonens skærm
01-07-2010
Moderne mobiltelefoner med indbygget GPS, kompas og kamera kan hjælpe husbyggere med at se, hvordan deres fremtidige bolig vil tage sig ud i omgivelserne, længe før første spadestik er taget.
Tre nyuddannede kandidater fra Aalborg Universitets Institut for Datalogi har udviklet en løsning, som efter massiv ros fra testbrugere og vejledere nu bliver belønnet med en IT-pris og danner grundlag for et nyt firma.
De tre opfindere Niels Husted, Jacob Schmidt Nørskov og Kenneth Pedersen har scoret topkarakteren 12 for deres afgangsprojekt, og de er netop blevet hædret med prisen for bedste afgangsprojekt inden for elektronik og datalogi på AAU.
Gruppen har brugt de seneste måneder på at afprøve en prototype af deres system i samarbejde med byggefirmaet Vendia-Huset A/S. Det er foregået ved at familierne ude på grunden, hvor de planlægger at opføre deres nye hjem, kan pege mobiltelefonen i den retning, de gerne vil have visualiseret. Så sørger programmet for at vise dem landskabet med det valgte hus i de ønskede materialer på telefonens skærm. I alt har 29 voksne og 11 børn afprøvet teknologien.
- Folk har været glade for at bruge det, fordi de kan gå rundt på grunden og se, hvordan deres hus og materialer passer sammen med de huse, der ligger der i forvejen, fortæller Niels Husted.
”fortsætter…”
Det bekræfter en familie i Vendsyssel, som har været blandt de første testbrugere. Søren Holmberg Jakobsen og hustruen Maj-Britt er på vej til at bygge nyt hus i byen Tårs, så sammen med døtrene Sine og Mille har de afprøvet mobil-applikation på den grund, hvor deres kommende energirigtige hus med jord- og solvarme skal ligge.
- Hidtil har vi kun set facadetegninger uden farver, så det gav et helt andet indtryk. Vi kunne også gå ind i huset virtuelt og opleve udsigten fra soveværelset og stuen, siger en imponeret Søren Holmberg Jakobsen.
Brugernes ros har fået de studerende til at lægge planer for, hvordan deres projekt kan omsættes til et egentligt produkt. Det var slet ikke intentionen til at begynde med, men interesse fra flere byggefirmaer og opmuntring fra universitetets iværksætterafdeling har bestyrket dem i, at de har fat i noget nyttigt.
Derfor vil de bruge de kommende måneder i virksomheds-inkubatoren greenHauz på Institut for Datalogi på at videreudvikle forretningskonceptet. Samtidig vil de holde et vågent øje med nogle af de teknologiske fremskridt, som er på vej. De smarte mobiltelefoner, de anvender i øjeblikket, er nemlig ikke nødvendigvis den optimale løsning.
tøtte
Læs mere her…
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tysk kvalitets siden 1860!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Fra Typehus til Drømme Villa
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning og Miljøsanering
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Lad os gøre det sammen
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet
Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
Bygning 60 på Høvelte Kaserne står nu klar efter en to år lang renovering. Murstensbygningen fra 40'erne har fået forlænget sin levetid markant – og er blevet indrettet som moderne arbejdsplads for Forsvarets medarbejdere