UgensErhverv.dk

Efterisolér ordentligt eller lad være

Byggeeksperter opfordrer til at gå grundigt til værks, når huset skal efterisoleres.

30-06-2010

En af Danmarks førende byggeeksperter, professor Svend Svendsen fra Danmarks Tekniske Universitet, advarer mod ikke at gå grundigt nok til værks, når huset skal efterisoleres.
- Hvis man blot vil lægge 50 mm isolering på - så glem det. For beklædningen er så dyr at etablere, at man aldrig kommer tilbage og lægger mere isolering på. Derfor kommer man til at stå med et hus, der hurtigt bliver utidssvarende igen, siger Svend Svendsen.

- Når vi skal opfylde kravet fra EU om, at nye bygninger i 2020 skal være ”næsten-nul-energi-huse” og bruge så lidt energi, at det kan dækkes af vedvarende energikilder i nærområdet, så må vi være lige så ambitiøse, når vi efterisolerer, mener Svend Svendsen.

Han foreslår derfor, at den store bygningsmasse i Danmark, som trænger voldsomt til energirenovering, isoleres op i Bygningsreglementets Lavenergiklasse 1.
Det gælder blandt andet enfamiliehuse fra 50’erne, 60’erne og 70’erne, som er de helt store energislugere.

Et pilotprojekt i Kolding, som initiativet Grøn Erhvervsvækst står for, viser, at det godt kan lade sig gøre at få et hus fra cirka 1950 op i Lavenergiklasse 1 - med det resultat, at der kappes 80 pct. af varmeregningen.

Bag initiativet står Kolding og Middelfart kommuner samt virksomhederne Saint-Gobain Isover og Fiberline Composites.

Svend Svendsen mener, at projektet kan vise vejen, når titusindvis af huse skal efterisoleres.
- Systemet virker fremtidssikret, og det er værd at overveje – bl.a. i forbindelse med, at man vil skifte vinduer, siger Svend Svendsen.


"fortsætter..."


Projektet er døbt ”Coat House” og pakker så at sige hele huset ind i isolering og beklædning af komposit - på en nem måde hvor lodrette stolper sørger for at skabe plads til 300 mm isolering. Alle problemer med kuldebroer er løst, og beboerne skal ikke genhuses, fordi alt arbejdet foregår udvendigt. Gamle vinduer fjernes først, når de nye er på plads.

Det ser ud til at være en udmærket metode, som egner sig fortrinligt til for eksempel parcelhuse, siger Svend Svendsen.

Han opfordrer byggebranchen til at gøre det let for husejerne at komme i gang med energirenovering. Det skal ske ved, at byggefirmaer tilbyder pakkeløsninger.
Staten skal også på banen, for udviklingen viser, at hvis ikke det offentlige blander sig, så sker der ikke nok:

- Vi er slet ikke kommet i gang med den kæmpe opgave, det er at energirenovere den eksisterende boligmasse. Og det skyldes, at man har overladt det hele til markedskræfterne.
Politikerne må indse, at energipolitik er et samfundsanliggende. Ligesom da man indførte naturgas, kraftvarmeværker og fjernvarme for at mindske vores afhængighed af olien, må politikerne nu tage ansvar for det alt for høje energiforbrug i vores bygninger, siger Svend Svendsen.

- Det skal naturligvis fortsat være den enkelte bygningsejer, som står for projektet, men der skal være nogle ”gulerødder” i form af tilskudsordninger, som så kan finansieres af højere energiafgifter, der igen vil tilskynde til at energirenovere.

Og hvis et hus bliver for dyrt at renovere, så må staten træde til med en skrotningsordning, så vi får stimuleret en udskiftning af de huse, der ikke kan fremtidssikres, med nye ”næsten-nul-energi-huse,” siger Svend Svendsen.

tøtte

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

Bygning 60 på Høvelte Kaserne står nu klar efter en to år lang renovering. Murstensbygningen fra 40'erne har fået forlænget sin levetid markant – og er blevet indrettet som moderne arbejdsplads for Forsvarets medarbejdere