UgensErhverv.dk

Vejstøj er stadig et stort problem

Der er fortsat behov for en indsats mod vejstøj, viser undersøgelser af regeringens 2003-vejstøjsstrategi

30-06-2010

Rambøll har netop afsluttet en omfattende evaluering af regeringens vejstøjsstrategi fra 2003. Den viser, at mange af statens initiativer er blevet gennemført, men også at antallet af støjbelastede boliger forsat er højt. Således udsættes 785.000 danske husstande stadig for helbredsbelastende støj.

Støjen fra lastbiler, busser og almindelig biltrafik udgør et stort problem for mange i Danmark. For de, der bor i større byer eller ved stærkt trafikerede veje, kan støjforureningen være ligefrem sundhedsfarlig. Regeringen fremsatte derfor i 2003 en såkaldt vejstøjsstrategi, der indeholdt en række konkrete initiativer til bekæmpelse af generende vejstøj.

Effekten af disse initiativer er netop blevet evalueret i en omfattende rapport udarbejdet af Rambøll for Miljøstyrelsen, der sammen med en række andre statslige institutioner har haft ansvaret for virkeliggørelsen af strategiens tiltag.

Rambølls rapport viser, at man trods en målbar succes med gennemførelsen af en række af vejstøjsstrategiens initiativer ikke har været i stand til sænke støjbelastningen mærkbart. Der er derfor brug for en intensivering af støjbekæmpelsen i Danmark, konkluderer rapporten. Rapporten viser dog også, at der er gode muligheder for at komme støjen til livs.


”fortsætter…”



Statens indsats på støjområdet, der blev yderligere udvidet med regeringens udspil ”Bæredygtig transport-bedre infrastruktur” fra 2008, har resulteret i en målelig nedbringelse af støjen fra statens veje, men alligevel er antallet af støjbelastede boliger ikke faldet i den mellemliggende periode, viser rapporten. Omkring 785.000 boliger udsættes for støj, der ligger over de anbefalede grænseværdier.

Hovedparten af de udsatte boliger, faktisk 90 pct., ligger ved kommunale veje. Det, der ofte bremser kommunernes initiativer på området, er i høj grad økonomi. Man har dog gode erfaringer i mange kommuner med at indføre støjhandlingsplaner. Og det forventes at flere kommuner i indeværende år vil vælge en sådan fremgangsmåde for at få mere struktur på deres indsats mod vejstøj.

Rapporten viser yderligere, at de årlige omkostninger forbundet med støjgener ikke har ændret sig væsentligt siden 2003. Evalueringen understøtter tidligere undersøgelsesresultater, der har vist, at vejstøj hvert år resulterer i omkring 800-2.200 indlæggelser, samt 200-500 dødsfald. Knap 8 pct. af befolkningen oplever, at de er generet af trafikstøj, herunder hver fjerde bolig. Udgifterne forbundet med støjgener, anslås til knap 9 mia. kr. om året.

Rambølls rapport er bl.a. baseret på en række interviews med medarbejdere fra nogle af de danske kommuner, der har de største problemer med støj. Væsentlig litteratur, rapporter og vejledninger udarbejdet i internationale og nationale forskningsmiljøer, danner, sammen med Rambølls store ekspertise indenfor støj, grundlaget for analyserne.

Håndtering af vejstøj i andre lande, fortrinsvis vores nærmeste nabolande, Norge og Sverige, er også blevet undersøgt med det formål at kunne sammenligne den danske indsats med indsatsen i beslægtede lande. Derudover er de seneste undersøgelser om støjens helbredseffekter inddraget.

tøtte

Se hele rapporten her…


Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

Bygning 60 på Høvelte Kaserne står nu klar efter en to år lang renovering. Murstensbygningen fra 40'erne har fået forlænget sin levetid markant – og er blevet indrettet som moderne arbejdsplads for Forsvarets medarbejdere