UgensErhverv.dk
Bedre klima for investeringsejendommeForventningerne ses her udtrykt som 1 = kraftigt f

Bedre klima for investeringsejendomme

Lidt lysere udsigter for investeringsejendomme

30-06-2010

En tendensanalyse gennemført blandt erhvervsejendomsmæglere i hele landet afdækker forventninger om lidt flere ejendomme til salg kombineret med en let stigende efterspørgsel. Det betyder, at forventningen til prisdannelsen på erhvervsejendomme er let faldende på kort sigt og stort set neutral på lidt længere sigt.

Undersøgelsen er gennemført for EDC Erhverv i juni. Erhvervsmæglerne er blevet bedt om at give deres bud på udviklingen af henholdsvis udbud, efterspørgsel og pris på både kort og langt sigt.

Sammenlignes resultaterne med en tilsvarende undersøgelse gennemført i årets første kvartal er udsigterne lidt lysere, men dog ikke mere end at stemningen er ændret fra let negativ til nu nogenlunde neutral.

Brydes besvarelserne ned på de forskellige ejendomstyper viser det sig, at den spirende optimisme gælder investeringsejendommene, mens øvrige ejendomstyper fortsat er præget af finanskrise, likviditetsmangel og forsigtighed i forhold til fremtiden.

- Eksempelvis er det vores oplevelse, at boligudlejningsejendomme i Århus sælges lige så hurtigt som de tages ind, mens butiks- og lagerejendomme over hele landet er ramt af manglende lånemuligheder. De dårlige tal for detailhandelen påvirker mulighederne for afsætning af selv afskrivningsberettigede og velbeliggende forretningsejendomme med butikker, siger formand for EDC Erhverv Jørgen Jørgensen.

- Overordnet er forventningen et let stigende udbud, uændret til let stigende efterspørgsel og let faldende priser på kort sigt. Forventningerne på 12 måneders sigt er generelt lysere end på det korte 3 måneders sigt, siger Jørgen Jørgensen.

tøtte


Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

Bygning 60 på Høvelte Kaserne står nu klar efter en to år lang renovering. Murstensbygningen fra 40'erne har fået forlænget sin levetid markant – og er blevet indrettet som moderne arbejdsplads for Forsvarets medarbejdere