Værftsgrunden i Fredericia kan indgå i byudviklingen seks år tidligere end forventet
25-06-2010
FredericiaC overtager ansvaret for håndtering af forurening, og Fredericia Skibsværft
modtager et beløb for at overdrage arealerne seks år før forventet. Realdania Arealudvikling, ADP og Fredericia Skibsværft har indgået aftale om en hurtig overdragelse af arealerne, som Fredericia Skibsværft lejer af ADP på havnen i Fredericia, og som Realdania Arealudvikling køber af ADP efter værftets flytning.
Ifølge aftalen skal Fredericia Skibsværft forlade de lejede arealer allerede med udgangen af 2010 og rydde bygninger mv. frem til 1. april 2011. På denne måde bliver det muligt at inddrage arealerne i byudviklingen seks år før forventet, ligesom skibsværftets administrationsbygning overtages.
Det er i lighed med de tidligere grundkøb på området Realdania Arealudvikling, som i første omgang overtager arealerne og administrationsbygningen, hvorefter de indskydes i partnerselskabet FredericiaC.
FredericiaC’s bestyrelse har således truffet beslutning om at overtage arealerne og
administrationsbygningen fra Realdania Arealudvikling med de forpligtelser, der er aftalt mellem parterne. Fredericia Skibsværft betaler sin del af oprydningen efter jordforurening fra værftets aktiviteter og modtager et beløb på 19,5 mio. kr. for den værdiforøgelse, som den tidligere overtagelse af arealerne og administrationsbygningen repræsenterer. Samtidig betaler ADP 17 mio. kr. til Realdania Arealudvikling for at overdrage ansvaret for at håndtere forurening og eventuelle bygningsrester mv. under terræn på de arealer, som havneselskabet sælger til Realdania Arealudvikling.
”fortsætter…”
Direktør i Realdania Arealudvikling, Mette Lis Andersen, er tilfreds med aftalen:
- Det repræsenterer en værdi for FredericiaC-projektet, både økonomisk og i forhold til frihedsgraderne i, hvordan byudviklingen kan tilrettelægges. Da vi netop har udskrevet den konkurrence, der skal udvikle rammerne for byudviklingen, er det af betydning, at vi får de nuværende værftsarealer med allerede nu. Vi glæder os samtidig over, at der er fundet en mindelig løsning på den diskussion og uro, der har
været omkring skibsværftets situation i forbindelse med flytningen af værftets aktiviteter til Lindø.
ADP’s bestyrelsesformand Arne Tirsgaard er også tilfreds med, at parterne er nået til enighed:
- I havnens bestyrelse er vi tilfredse med, at der mellem de tre involverede parter er fundet en helhedsløsning, der en gang for alle afslutter alle udestående forhold vedr. fraflytning, forurening, nedbrydning og oprydning mv. ADP bidrager med et beløb, der svarer til den forurening, som havnen har ansvaret for på såvel Skibsværftets område som det solgte område øst for Gammel Havn. Det er min forventning, at den indgåede trepartsaftale vil fremskynde udviklingen af hele området til glæde for
Fredericia By og dens borgere, siger Arne Tirsgaard.
Fredericia Skibsværfts direktør Thomas Andersen siger:
- Jeg har underskrevet trepartsaftalen. Jeg er i fuld gang med at tilrettelægge etableringen på Lindø og ønsker at få afsluttet min virksomhed i Fredericia og komme videre.
tøtte
Lad os gøre det sammen
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Fra Typehus til Drømme Villa
Læs september 2026 udgaven her
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet
Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
Bygning 60 på Høvelte Kaserne står nu klar efter en to år lang renovering. Murstensbygningen fra 40'erne har fået forlænget sin levetid markant – og er blevet indrettet som moderne arbejdsplads for Forsvarets medarbejdere