UgensErhverv.dk
NOVA5 står for gigant-renoveringDet store renoveringsprojekt omfatter bl.a. tag-

NOVA5 står for gigant-renovering

NOVA5 arkitekter skal stå for totalrådgivning i forbindelse med renovering af boligområdet Vapnagaard i Helsingør

25-06-2010

NOVA5 arkitekter og Helsingør Boligselskab har netop skrevet kontrakt på et af de i øjeblikket største boligrenoveringsopgaver – nemlig renoveringen af boligbebyggelsen Vapnagaard, der består af 57 boligblokke i tre etager i Helsingør.

Fem parter konkurrerede om opgaven, og NOVA5 vandt som totalrådgiver sammen med et stærkt team bestående af Triarc arkitekter A/S, Gruppen for By- og Landskabsplanlægning aps (GBL), og NIRAS rådgivende ingeniører A/S samt professor Claus Bech- Danielsen.

- Vi er meget glade for at have vundet opgaven, som både størrelsesmæssigt og perspektivmæssigt er rigtig spændende, fortæller partner og arkitekt maa Jørgen Kreiner-Møller fra NOVA5 arkitekter, der har stor erfaring med renovering af etagehuse og blandt andet har stået for renoveringen af Etagehusene i Albertslund Syd.

Konkurrencen er udskrevet af Helsingør Boligselskab og omfatter blandt andet tag- og facaderenovering af samtlige boligblokke, ombygning af udvalgt blok til tilgængelighedsboliger, nye seniorboliger samt udarbejdelse af en overordnet plan for bebyggelsens friarealer.

”fortsætter…”



- Vi har søgt at skabe en arkitektonisk helhed i boligbebyggelsen samt nogle holdbare løsninger – såvel visuelt som byggeteknisk. Det allersværeste er i virkeligheden at skabe noget, som også er smukt at se på tyve år ud i fremtiden, fortæller Jørgen Kreiner-Møller og fortsætter:

- Vores løsning består primært af brændt ler, keramik og tegl, som både byggeteknisk og æstetisk er meget holdbare materialer. Vi har samtidig forsøgt at arbejde med overgangen mellem de private og offentlige områder – det vil sige mellem selve boligerne og udearealerne – blandt andet ved at skabe forpladser til opgangene, så vi skaber nye rum for det nære fællesskab.

NOVA5 arkitekter er desuden meget optagede af at sikre beboerinddragelse og velfungerende beboerkommunikation.

- Vi er lige så fokuserede på proces som på projekt. En ombygning og renovering er altid et stort og voldsomt indgreb i de enkelte beboers dagligdag og vante rutiner. En åben og effektiv kommunikation med beboerne er derfor nødvendig, og det skaber tillid i processen, fælles ejerskab og en god oplevelse for alle parter, siger Jørgen Kreiner-Møller.

NOVA5 arkitekter går nu sammen med Helsingør Boligselskab i gang med at bearbejde konkurrencematerialet og aftale, hvordan projektet skal detaljeres og planlægge dialogen med beboerne. Det forventes at tage et år at projektere byggeriet, som efter planen skal i licitation sommer 2011 og har byggestart efterår 2011. Projektet forventes færdigt i 2014.


Vapnagaard er opført som Boligforeningernes Etagetypehus også kaldet ’Sydjyllandsplanen’ i perioden 1969-73 og består af 57 boligblokke i 3 etager opført i betonelementer.
Med sine 1.740 boliger er Vapnagaard den største samlede bebyggelse på Sjælland med Etagetypehuset. Boligerne er udført som montagebyggeri og blev renoveret i 1992-95 med nye tagboliger, saddeltage og glasinddækninger af altaner. Der er cirka 4.000 beboere i Vapnagaard.

Renoveringen af Vapnagaard sker efter en række problemer med blandt andet vandskader, defekte vinduer, beton- og sokkelskader. Projektet omfatter renovering af indgangsfacader og gavle, nye vinduer i indgangsfacaden, renovering af baderum, nye tagplader, ombygning med elevator i blok 42 (Hesteskoen 16, 17 og 18). Landsbyggefonden støtter renoveringen, som løber op i 500 millioner kroner og forventes at være færdigt i 2014.

tøtte

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

Bygning 60 på Høvelte Kaserne står nu klar efter en to år lang renovering. Murstensbygningen fra 40'erne har fået forlænget sin levetid markant – og er blevet indrettet som moderne arbejdsplads for Forsvarets medarbejdere