UgensErhverv.dk
Nyt byområde åbner på CarlsbergDet nye byrum giver muligheder for både at slappe

Nyt byområde åbner på Carlsberg

Tap E Plads er det første af tre nye, midlertidige pladser, der inviterer til leg, liv og bevægelse på Carlsberg

23-06-2010

Carlsberg er ikke længere et lukket produktionsområde, men derimod en bydel, der nu åbner sig mod københavnerne med nye byrum og haver. Første plads i rækken af tre midlertidige byrum hedder Tap E Plads og indvies på torsdag kl. 18.00.

Fremover vil besøgende på Carlsberg kunne slå sig ned i byrummet, grille eller bevæge sig rundt på et nyt sidde/klatre-landskab bestående af tunge egetræs-sveller. De kan også snuppe sig en kop kaffe på Tap E Plads& nyåbnede café, Café Elefanten, der har udeservering, eller gå på opdagelse i den gamle bryggers unikke have. J. C. Jacobsens Have er på størrelse med Kgs. Nytorv, og har - til trods for at den har været åben i over et år - stadig noget hemmeligt over sig.

De nye byrum dukker frem i et samarbejde mellem Lokale- og Anlægsfonden, Realdania, Københavns Kommune og Carlsberg. De fire har rykket hurtigt med at få byrumsprojektet op at stå. Ideen med det hele er at åbne området for københavnerne og skabe liv, mens Carlsberg kvarteret i de kommende år vokser frem. I alt syv millioner kroner er investeret i at skabe de nye by- og bevægelsesrum.

Yderligere to nye plader åbner
Tap E Plads er det første af tre byrum og ligger foran Dansehallerne. I løbet af august/september åbner to andre pladser, og de nye byrum kommer i alt til at omfatte 25.000 m2. Byrummene er udtænkt af to kreative teams - Keinicke & Overgaard + UIWE samt Primus Arkitekter + Streetmovement. De har i foråret arbejdet på at komme med ideer til at skabe liv og tiltrække mennesker til de store pladser.

I forvejen er en lang række beboere rykket ind i de tidligere produktionsbygninger, som bl.a. lægger hus til Dansehallerne, Idrætsfabrikken, gokartcenter, koncert- og konferencefaciliteter, gallerier, arkitekter, billedkunstnere, designere og grafikere. Alle har de etableret sig her med en drøm om at bo i et livligt område, som senere skal blive et enestående kvarter i København.

Fakta:

Byrumsprojektet har kostet syv mio. kr.

De tre nye byrum kommer i alt til at omfatte 25.000 m2

Tap E Plads ligger i hjertet af Carlsberg ved Dansehallerne og som nabo til J. C. Jacobsens have

De nye kravle/sidde elementer på Tap E Plads giver besøgende mulighed for at slå sig ned. Det samme gør den nyåbnede café, Café Elefanten, som drives af folkene bag Café Rust på Nørrebro

Opstribning af asfalten og fjernede parkeringspladser giver et minimum af biltrafik på Tap E Plads

Byrummene er udtænkt af to kreative teams - Keinicke & Overgaard + UIWE samt Primus Arkitekter + Streetmovement
Lokale- og Anlægsfonden, Realdania, Københavns Kommune og Carlsberg er sammen om byrumsprojektet, som foreløbig kommer til at løbe i fem år

-los

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

Bygning 60 på Høvelte Kaserne står nu klar efter en to år lang renovering. Murstensbygningen fra 40'erne har fået forlænget sin levetid markant – og er blevet indrettet som moderne arbejdsplads for Forsvarets medarbejdere