UgensErhverv.dk

Sociale klausuler med omtanke

Dansk Byggeri opfordrer kommunerne til at fare med lempe, når det gælder sociale klausuler ved udbud

23-06-2010

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har besluttet at indføre sociale klausuler ved udbud af bygge- og anlægsopgaver.

- Men, der er visse problemer forbundet med sociale klausuler, mener Dansk Byggeri, som dog også roser København for at vælge en moderat model.
- I et helt år inden beslutningen blev truffet, er debatten bølget frem og tilbage, og virksomhederne er blevet truet med sociale klausuler i større eller mindre omfang. Derfor er det først og fremmest glædeligt, at der nu er kommet en afklaring, så virksomhederne ved, hvad de skal forholde sig til, siger Per Engsø Larsen, formand for Dansk Byggeri Hovedstaden.

- Der er visse problemer forbundet med, at kommuner benytter sociale klausuler. Dog kan vi leve med den udgave af sociale klausuler, der er vedtaget i Københavns Kommune, da den tager hensyn til, at der skal være effektive arbejdsgange i virksomhederne.

”fortsætter…”

- I den københavnske model for sociale klausuler stilles der krav om, at virksomheder, der vinder kommunale udbud, skal beskæftige lærlinge. Såvel branchen som kommunen og samfundet har en interesse i, at unge får en uddannelse. Virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen løfter traditionelt et stort uddannelsesansvar, og to tredjedele af Dansk Byggeris medlemmer har lærlinge under uddannelse, forklarer Per Engsø Larsen.

- Vi var bekymrede for, at Københavns kommune ville vælge en udgave af sociale klausuler, hvor vinderen af kommunale udbud bliver forpligtet til at ansætte nye lærlinge ud over dem, de allerede har ansat. Den form for sociale klausuler kan nemlig føre til, at virksomhederne venter med at tage lærlinge, indtil de har vundet udbuddet.
Det bliver heldigvis ikke tilfældet i København. Derfor er vi tilfredse med, at brugen af sociale klausuler ikke rammer de mange virksomheder, der allerede løfter opgaven med at uddanne lærlinge, siger Per Engsø Larsen.

Med københavnermodellen for sociale klausuler kan virksomhederne flytte de lærlinge, de allerede har, over på opgaven og dermed opfylde klausulen. Det naturlige uddannelsesflow, hvor langt de fleste virksomheder løbende tager lærlinge ind, kan dermed bevares.

- Når vi ikke ubetinget kan bakke op om sociale klausuler, så er det på grund af den tilknyttede administration, og fordi ledelsesretten bliver udfordret. Sociale klausuler kan påvirke ledelsesretten, da man ikke kan flytte rundt på lærlingene i forhold til, hvad de skal lære, og hvor behovet er i virksomheden – kravet er, at der er lærlinge på den konkrete opgave. Det betyder mindre fleksibilitet, fordi arbejdstilrettelæggelsen i virksomhederne er helt afgørende for produktiviteten, siger Per Engsø Larsen.

Desuden findes der ifølge Per Engsø Larsen gode alternativer til de sociale klausuler. F.eks. kan man indgå en partnerskabsaftale med kommunen for ad den vej at sikre flere praktikpladser. Eller kommunen kan stille krav om en uddannelsespolitik i virksomhederne. Det er en mere konstruktiv måde at sikre praktikpladser på end de sociale klausuler.

Københavns kommune vil evaluere brugen af de sociale klausuler ved udgangen af 2011.

- Det er godt, for spørgsmålet er nemlig, om det fremadrettet overhovedet er nødvendigt at anvende sociale klausuler. Bygge- og anlægsbranchen har altid vist, at når der er arbejde at få, så tager vi også det nødvendige antal lærlinge.
Med kommunens anlægspakke på mere end 10 mia. kr. over de næste år vil virksomhederne løfte uddannelsesopgaven også uden klausuler. Som situationen er nu, er det derfor afgørende, at kommunen får gang i de planlagte bygge- og anlægsopgaver, pointerer Per Engsø Larsen.

tøtte

Brochurer

  • VinduesPladsen

    VinduesPladsen

    Vinduer, døre, trapper og kviste

  • P.Olesen A/S

    P.Olesen A/S

    Nedbrydning og Miljøsanering

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • BOXIT

    BOXIT

    Udlejning af containere til opbevaring og flytning

  • Privatgrossisten

    Privatgrossisten

    Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-

  • Mul10 ProSafe

    Mul10 ProSafe

    Tagdækkernes faldsikringssystem

  • ERS Rengøring

    ERS Rengøring

    Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring

  • CE Nielsen ApS

    CE Nielsen ApS

    Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Nu falder hammeren hårdt mod byggeaffaldssynderne

Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

- Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

Bygning 60 på Høvelte Kaserne står nu klar efter en to år lang renovering. Murstensbygningen fra 40'erne har fået forlænget sin levetid markant – og er blevet indrettet som moderne arbejdsplads for Forsvarets medarbejdere