Danske virksomheder har fremgang på eksportmarkederne - bare ikke byggevareproducenter. Der er dog udsigt til bedring, melder Dansk Byggeri.
18-06-2010
I april nåede den danske byggevareeksport et fem års lavpunkt med en afsætning på 2,6 mia. kroner. I modsætning til den danske byggesektor som helhed, kan byggevareproducenterne dog se frem til bedre muligheder i de kommende måneder.
- For hele perioden januar til april i 2010 kan vi aflæse, at det generelt på vores eksportmarkeder har været en usædvanlig hård og lang vinter. Det påvirker i den grad eksporten af byggevarer, fortæller Henriette Thuen, som er international chef i Dansk Byggeri.
Hun betegner således byggevareeksporten som liggende i en fryser. Nu venter virksomhederne på at markederne vil åbne sig og tø op.
- Den samlede danske eksport af varer lå 5,7 % højere i januar - april 2010 end året før, mens den danske byggevareeksport lå 13 % lavere end i samme periode sidste år. Med det udgangspunkt kan man kun håbe på at spirende aktivitet på de største byggevareeksportmarkeder vil indhente noget af det forsømte - eller i al fald ikke fortsætte faldet i byggevareeksporten året ud.
Fortsættes ...
Tyskland op, England ned
De største markeder for byggevareeksporten er Tyskland, Sverige, Norge og UK. I Tyskland har de danske byggevareeksportører haft en dramatisk tilbagegang og har tabt en femtedel af den samlede byggevareeksport til Tyskland.
- Den gode nyhed er, at de tyske virksomheder nu har ordretilgang på 10 % og blandt andet profiterer på konjunkturpakkerne. Overraskelserne skal findes i udviklingen i boligbyggeriet, som viser en fremgang på 33 % i antallet af byggetilladelser.
Den spirende optimisme kan også spores i både Sverige og Norge. I begge lande er der ordrefremgang, og i Sverige er de store entreprenører som Skanska, Peab og NCC begyndt at ansætte folk.
- Den lave svenske kronekurs er dog stadig en udfordring for danske byggevareleverandører, så valutakursmæssigt ser det lidt bedre ud i Norge, hvor den norske krone efter nogen turbulens nu ligger på 0,95. Vi ser så også, at nordmændene er optaget af at få hjulene i gang. Ordrebøgerne er blevet tykkere hvert kvartal siden 1. kvartal 2009 og ender 26,1 % højere end for et år siden.
Værst ser det ud på det store britiske marked, hvortil den danske byggevareeksport i første kvartal lå på 668 mio. kroner eller 9 % mindre end sidste år.
- Ifølge britiske Construction Products Association er der ikke tegn på væsentlige forbedringer. Den britiske byggesektor oplevede i 2009 et produktionsfald på 12 %, hvilket de betegner som den værste krise i 35 år. Og i 2010 ventes produktionen at falde med yderligere 3 %.
-mir
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Lad os gøre det sammen
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Vinduer, døre, trapper og kviste
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Fra Typehus til Drømme Villa
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning og Miljøsanering
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet
Bygning 60 på Høvelte Kaserne står nu klar efter en to år lang renovering. Murstensbygningen fra 40'erne har fået forlænget sin levetid markant – og er blevet indrettet som moderne arbejdsplads for Forsvarets medarbejdere
Registreringen af materialer er blevet implementeret hurtigt i den danske byggebranche. Vejen er nu banet for det næste naturlige skridt i processen: At sikre reel genanvendelse i nybyggeri