Der er stort potentiale i at udvikle cement, der kan produceres med lavere CO2-udledning uden dermed at reducere kvalitet og holdbarhed
08-06-2010
Med 15 mio. kr. i støtte fra Højteknologifonden iværksættes et projekt, der skal styrke danske kompetencer inden for cementteknologi hos FLSmidth, Aalborg Portland, Århus Universitet og Aalborg Universitet. Projektets formål er at udvikle procesteknologi til fremstilling af miljøvenlig cement af høj kvalitet.
Forbruget af cement er i stadig vækst på verdensplan og forventes inden 2050 at være fordoblet. Især den kraftige udbygning af infrastruktur, boliger og industri i f.eks. Kina og Indien driver den øgede efterspørgsel. Cementproduktion udleder store mængder CO2: samlet ca. 5 % af den menneskeskabte udledning. Der er derfor et stort potentiale i at udvikle nye typer af cement, der kan produceres med lavere CO2-udledning uden dermed at reducere kvalitet og holdbarhed.
Jørgen Huno Rasmussen, Group CEO, FLSmidth, siger om projektet:
- Højteknologifondens tilsagn om strategisk forskningsstøtte vil muliggøre en effektiv og målrettet udvikling af avancerede og miljørigtige cementfabrikker, der kan dække behovet for fremstilling af fremtidens bæredygtige cementtyper. Projektet er i direkte forlængelse af FLSmidth’s mangeårige indsats indenfor forskning og udvikling for at skabe teknologiske løsninger, der tilfredsstiller cementindustriens stadig højere krav om energieffektivitet og miljøvenlighed.
”fortsætter…”
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem FLSmidth, der er verdens førende leverandør af procesanlæg til den globale cementindustri; Aalborg Portland, der som cementproducent skal afprøve de nye cementtyper; Århus Universitet, iNANO, som har ekspertise inden for termodynamik og undersøgelser på nanoskala af cement; og Aalborg Universitet, Institut for Energiteknik, som har ekspertise i modelbeskrivelser af procesanlæg.
Fra Aalborg Universitet siger Lars Rosendahl:
- Vi har i flere år arbejdet fokuseret på at opbygge kompetencer til at modellere og optimere energiprocesser. Det er i projekter som dette, at disse kompetencer kan afprøves og vise deres anvendelighed i forhold til fremtidens klima- og ressourcemæssige udfordringer.
Projektet fokuserer på at udvikle nye typer reaktive supplerende cementmaterialer (SCM) og den nødvendige procesteknologi for at kunne fremstille og anvende disse i stor skala. Procesteknologien udvikles til salg på det globale marked og vil tage udgangspunkt i fremstillingen af SCM materialer baseret på lokalt tilgængelige råmaterialer.
- Som Danmarks eneste cementproducent ønsker Aalborg Portland at bidrage aktivt til at samfundets mål for CO2-reduktion nås, siger Director, Product Technology, Jesper Sand Damtoft.
- Projektet er en naturlig del af Aalborg Portlands målrettede udviklingsindsats for at reducere udledningen af CO2 og udvikle produktionen af cement med høj kvalitet.
Professor Flemming Besenbacher, iNANO, Århus Universitet, siger:
- Projektet er et vigtigt led i iNANO og Aarhus Universitets bestræbelser på at bidrage til løsningen af de store udfordringer, som klimaforandringer udgør. iNANO vil bidrage med avancerede analyser, der kaster lys over de strukturer, der dannes i cementen under forskellige procestrin. Denne forståelse vil gøre os i stand til at designe og skabe materialer med ønskede egenskaber.
tøtte
Læs september 2026 udgaven her
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tysk kvalitets siden 1860!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Vinduer, døre, trapper og kviste
Fra Typehus til Drømme Villa
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet
Boligminister Jacob Mark (SF) oplyser i et svar til Mads Fug lede (DD), at reglerne for opførelse af sekundære bygninger – eksempelvis skure og annekser - skal være nemme at forstå og anvende i praksis
Afgørelse fra Skatterådet slår fast, at arbejdslønnen til udskiftning af en træterrasse kan trækkes fra som servicefradrag. Det kan skabe ekstra aktivitet for de mindre virksomheder inden for tømrer- og anlægsarbejde
Nyt notat afslører et nybrud på boligmarkedet: 100.000 seniorer forventer nu at flytte. Det skaber et vindue for at løse boligmanglen for børnefamilier og presset på kommunernes velfærd. PFA har øremærket 2,5 mia. kr. til afprøvede boligmodeller